Dry Cleaning

Det vil næsten altid være nemmere at skrive om musik med en vokal end om instrumental musik. Det forbliver en udfordring for elektronisk musik, at det er så vanskeligt for de fleste at formidle.

Dry Cleaning fra London har netop udgivet deres længeventede debutalbum New Long Leg, og de er umulige at skrive om uden at fokusere på vokalist Florence Cleopatra Shaw, for hun er groft sagt Dry Cleaning. Det kan man sige uden at fornærme de andre medlemmer for meget, for hun er én af de mest interessante nyere sangerinder.

Sangerinde er måske så meget sagt. Hun taler mere, end hun synger. Det er langt hen ad vejen spoken word-postpunk. Der er en vitalitet bag, selvom musikken med Shaws stemme tilføres en knastør kvalitet. Det får dig måske til at tænke på starten af 80'erne. Det er oftest en god ting.

Dry Cleaning har været på vej længe, og det er en fornøjelse at konstatere, at debutalbummet lever op til al den hype, der har fulgt dem.

/Martin

Gang Gang Dance endelig tilbage

Én af de bedste eksperimenterende popgrupper fra 00'erne er tilbage! Gang Gang Dance udgav senest den minilabyrintisk fortryllende Eye Contact i 2011, der fulgte den mindst lige så gode Saint Dymphna fra 2008.

22. juni udgiver de Kazuashita på 4AD. Førstesinglen Lotus er en relativt stille omgang, men den lever fint op til sit navn. På én gang velkendt og eksotisk.

Kazuashita er produceret af bandmedlem Brian DeGraw med hjælp fra Jorge Elbrecht, der tidligere har skruet på knapperne for bl.a. Tamaryn og Japanese Breakfast.

Velkommen tilbage!



/Martin

Nyt fra Purity Ring

Engang accepterede man i højere grad, hvad man ikke vidste.

Engang var der mindre overvågning.

Egentlig er der jo ikke noget galt med at tage den med ro. Så nu da Purity Ring er tilbage med en ny single, er det påfaldende, i hvor høj grad mange medier fokuserer på bandets pause siden udgivelsen af debutalbummet Shrines i 2012.

Der er kun gået to år. Vi er blevet to år ældre. Det er da sandt, at vi ikke har hørt meget til dem i den tid. Men hvorfor skulle vi også det? Fordi vi har bedre mulighed for at overvåge dem? De skylder os ikke noget.

Det menneskelige skinner igennem i duoens univers. De er et helt igennem sympatiske bekendtskab. Det har ikke ændret sig på deres nye single Push Pull, der er en forløber for den plade, der ventes at udkomme i løbet af 2015 på 4AD.

Canadierne har ikke overraskende forfinet deres lyd en smule, og det har resulteret i én af deres til dato stærkeste sange. Enkelte kritikere har nævnt en vis lighed med Taylor Swift, hvilket naturligvis slet ikke er nogen kritik. Sikken omgang forrygende popmusik. Sikken produktion og sikken stemme.



/Martin

bEEdEEgEE

Gang Gang Dance er ét af de få bands, som det bliver nemmere at vende tilbage til, og som virkelig undsiger sig for megen tidsånd. Én af deres vigtigste komponenter er den keyboardkyndige Brian DeGraw, der er ved at være klar med sin første soloudgivelse under den larmende forkortelse bEEdEEgEE.

Den 3. december udkommer SUM/ONE via 4AD. Til albummet har DeGraw fået hjælp fra forskellige sangere, herunder Alexis Taylor fra Hot Chip, Douglas Armour, (selvfølgelig) bandkollega Lizzi Bougatsos og Lovefoxxx fra CSS.

Sidstnævnte er med på den forrygende single Flowers, der på det nærmeste kombinerer Saint Etienne med den så pirrende utryghed, der gerne lurer hos Gang Gang Dance. Det lyder også til tider hen ad noget lidt mørkere Annie, hvilket også går fint i spænd med associationer til Saint Etienne.

Hvis man kan slæbe sig af sted på en oplagt måde, er det vel sådan, vi kan beskrive denne fine form for post-disco. Herlige sager!



/Martin

Daughter og den enkle gentænkning

Af rent praktiske årsager gik jeg ulykkeligvis glip af det meste af koncerten med Daughter på Roskilde. Efter lidt forsinkelse kom hun dog på, og jeg var bestemt begejstret for de sange, jeg fik hørt.

Det hele startede som et soloprojekt for den engelske sangskriver og sangerinde Elena Tonra, der efter to EP'er er blevet opgraderet til en trio og har skrevet under med mægtige 4AD.

Den nye single Smother kan nu høres, og den er en virkelig fin én af slagsen. En ensom guitar får selskab af en anden, og de komplementerer hinanden smukt med en sammenhæng, der langsomt skabes. De kommer tættere på hinanden, selvom de tempomæssigt ikke følges ad. Tonras tekstunivers er fyldt med selverkendelse, men stemmen har svært ved at genkende dette element, og der opstår en ærgrelse, der går dybt og ender med en perfekt eksekveret eksplosion, der hurtigt ender tilbage med en nøgen undskyldning.



/Martin

Mere Atlas Sound

Hermed lidt godter til weekenden: Mere Atlas Sound.

For godt en måned siden skrev vi lidt om det kommende album Parallax. En plade, der ganske ærligt er kæmpeforventninger til. Disse forventninger er kun blevet større efter frigivelsen af flere sange fra pladen.

8. november skal sparepengene kastes efter pladen. Nu vi er ved 4AD, har de lidt til at gøre weekenden endnu bedre: En ny og gratis compilation med sessions fra nogle af deres mange fremragende bands. Heriblandt Efterklang. Find den her.



MP3: Atlas Sound - Terra Incognita
MP3: Atlas Sound - Te Amo
MP3: Atlas Sound - Oh, Ricky

/Martin

Nyt fra Atlas Sound

Min begejstring for Bradford Cox som kunstner vil ingen ende tage. Den 8. november ligger så et nyt album klar under Atlas Sound-aliaset - klar til påskønnelse og beundring. Titlen er Parallax, og 4AD står for udgivelsen.

Titlen er ganske passende for Bradford Cox og lyder umiddelbart til at have et biografisk element i sig. At vurdere et objekt fra forskellige vinkler, iagttage forskydninger og ændringer, vurdere afstande. Begrebet tilhører i første omgang matematikken, men det fungerer naturligvis også i overført betydning; man forestiller sig næsten idéen til titlen som et resultat af musikerens oplevelse med at blive iagttaget grundet dennes Marfans syndrom. Folk vender sig, holder blikket. De fortsætter og bliver alligevel tilbage. Noget bliver tilbage. En følelse af at være et objekt.

I forbindelse med albummet har 4AD lavet en lille subside, der er ganske simpel og alt i alt rigtig, rigtig fin. Den er både flot og refererer ligeledes tilbage til titlen. Herfra kan også hentes første udspil fra pladen, Terra Incognita, der efter en Grizzly Bear-lignende intro hurtigt begynder at ligne Atlas Sound mere og mere. Som altid: Haunting.

MP3: Atlas Sound - Terra Incognita

/Martin

Konkurrence: Vind billetter til tUnE-yArDs på Train

Nu da Best Coast forleden blev aflyst, har vi heldigvis en mere end værdig afløser, da vi nu kan udlodde billetter til koncerten med tUnE-yArDs + Thulebasen på Train d. 7. september.

Tilbage i februar 2009 skrev jeg lidt om Merrill Garbus, der står bag tUnE-yArDs og beskrev dengang lyden som en særlig blanding af St. Vincent, Akron/Family og Dirty Projectors. Det var dengang i forbindelse med debutalbummet BiRd-BrAiNs, men det passer stadig nogenlunde, selvom det er umuligt at beskrive denne (mildt sagt) ganske særlige kvinde.

Siden er hun blevet signet til 4AD og har udgivet W H O K I L L, der er endnu stærkere end debutalbummet. Hun fortsætter eksperimenterne og udfordrer (en sand journalistkliché) genrekonventionerne med eksplosiv freak-folket popmusik til følge.

Opvarmning til koncerten er danske Thulebasen, der med Gate 5 har udgivet én af de (på flere måder) stærkeste danske plader i år.

For at deltage i konkurrencen skal du blot sende en mail til borneblogger@gmail.com med overskriften "tUnE-yArDs" (vi accepterer også det noget pænere "Tune-Yards"). Vi giver vinderne direkte besked.

INFO:

tUnE-yArDs + Thulebasen
Train, Aarhus
7. september
N.B.: Koncertstart kl. 20



Tune-Yards - Bizness by snipelondon

/Martin