The Embassy er stadig på toppen – og bunden

Hvordan skal jeg beskrive min kærlighed til The Embassy? Göteborg-duoen er ikke den største, men velsagtens den vigtigste og mest indflydelsesrige svenske gruppe siden årtusindskiftet. Jeg har skrevet om dem mange gange før. Både her, i nogle zines, måske flere steder, talt om og spillet dem i radioen. Hvorfor skrive igen? Hvorfor gøre noget som helst flere gange? Man søger vel en slags retfærdighed eller viden eller ønsker at videregive ... kærlighed.

De største Göteborg-hits de seneste 20 år kommer fra Håkan Hellström, men mange af de bedste svenskere står på skuldrene af The Embassy. De to pladeselskaber Sincerely Yours (jj, CEO, Honeydrips) og Information (Studio, D. Lissvik, Fontän) er begge opkaldt efter dem. The Tough Alliance, Jens Lekman og Air France er alle på forskellige måder formet af The Embassy.

Fredrik Lindson og Torbjörn Håkansson er tydeligt inspireret af Pet Shop Boys og New Order, men også af enkeltheden i Marine Girls fra starten af 80'erne. Det er suveræn popmusik med forståelse for house og disco. Ja, de har selv kaldt det underklassedisco. De er glade for at sample, ofte lydbidder, der kan tolkes antikapitalistisk. De er efter eget udsagn antikarriere og antirock, og derfor spiller de gerne korte koncerter, så man ikke når at kede sig. De har endda spillet playback på papinstrumenter. Det får mig til at tænke på en The Knife-koncert, der virkelig pissede folk af på NorthSide, da alle på scenen mod slutningen af koncerten stillede sig og så ud på publikum, mens musikken demonstrativt kørte videre af sig selv. Det var en fornøjelse at se, fordi folk har vænnet sig til, at deres popkultur skal serveres på en bestemt måde. Næsten alle koncerter følger samme form, og så kan de være gode eller dårlige, men det er trist, hvis vi ender med at stille os tilfredse med selve formen og bliver dovne forbrugere. Oplevelsen med The Knife får mig til at tænke på noget, The Embassy har udtalt: Der er ikke langt mellem frustration og eufori.

The Embassy formår at være upbeat, selvom alt kan lyde til at gå ad helvedes til. Det er hverken tårevædet eller ironisk. De tilbyder en tredje vej på samme måde, som New Order altid har gjort det. Det er menneskeligt, og i al vores menneskelige tragedie skal man ane, at også hverdagen kan være sjov. De kan lyde hedonistiske, men de overskrider aldrig grænsen. Romantisk er det også. Som på deres måske bedste sang 'It Pays to Belong': ”Could it be that you’re just like me? In my mind you’re so much more.”

The Embassy udgiver nu deres femte album, og de kommer aldrig til at få flere lyttere, end de kortvarigt havde i 00'erne. Det betyder intet for dem, så længe de engang imellem kan udgive noget, de kan stå inde for. Forud for albummet har de i foråret udgivet singlen 'Renegades' og et halvt år senere den helt igennem fantastiske single 'Amnesia'. Hvem kan slippe af sted med at sample får på den måde i en popsang? Er det en reference til The KLF? Og hvordan laver man en popsang på den måde uden vers og omkvæd? Det kan være svært at forstå The Embassy, men det er nemt at elske dem. Overlegen popmusik fra Göteborg, der stadig er Nordens bedste musikby.

Lyt til E-Numbers (Spotify, intet Bandcamp-link denne gang)

/Martin

At glædes på en torsdag

Nyligt er jeg på min broders opfordring begyndt at dykke ned i nogle af de samples, Jens Lekman benytter sig af. I februar skrev jeg om det gamle Sarah Records-band Blueboy, der også er blevet en del af Lekmans velfunderede katalog.

Heriblandt den kyndigt orkestrerede So Catch Him, der er blevet brugt i forbindelse med svenskerens Higher Power. Min favorit er imidlertid en ganske oplagt kandidat: Troubadourens måske stærkeste sang Black Cab. Det indledende guitarstykke stammer fra en gammel B-side af The Left Banke ved navn I've Got Something On My Mind.

Nu skal det ikke her handle om sampling på et generelt plan eller i større perspektiv, men man bør gøre sig selv den tjeneste at overveje platoniske idealer om mimesis (og Deleuzes læsning heraf), senere teorier om palimpsestkunst mm. Skulle nogen være interesserede i en kort afhandling herom, sender jeg gerne en PDF per mail.

Det skal handle om musikken her! Med hjælp fra YouTube kommer de ovennævnte sange her til sammenligning:

Blueboy - So Catch Him


Jens Lekman - Higher Power


The Left Banke - I've Got Something On My Mind


Jens Lekman - Black Cab


Og som en bonus kan de mere fanatiske her se Jens Lekman forsøge at få mekanikken til at virke sammen med Henning Fürst fra Tough Alliance.

/Martin

Sambassadeur

Mere svensk. Mere popmusik til den perfekte hitliste. Sambassadeur har netop udgivet deres tredje album, Europe, og i den forbindelse tilbudt to smagsprøver. Sangene Stranded og Days er straight forward popmusik, der leder tankerne hen på landsmanden Jens Lekmans strygerarrangementer. Sambassadeur leverer tekst og musik, der byder på en blanding af melankoli og gejst, hvilket må være en udmærket cocktail til en mandag.





MP3: Sambassadeur - Stranded
MP3: Sambassadeur - Days

\Mathias

Årets album 2007 - Camilla

2007! Et år præget af Harry Potter fever og for meget regn på Roskilde Festival... Men heldigvis også så meget mere end det - nemlig en masse fantastiske albums. Og ingen afslutning på året uden en liste over de albums jeg har forelsket mig i, kærtegnet og værdsat de sidste 12 måneder.
.... – Og jeg kan forresten godt lide Harry Potter...

25. Apparat – Walls (BPitch Control)
Elektronisk musik har nydt godt af 2007. Navne som Justice og Simian Mobile Disco er blevet hypet i ét væk og er nu på alle danseglades læber. Men hvor de to nævnte byder mere op til fest, så byder tyske Sasha Ring, også kendt som Apparat, op til hyggelige stunder. Sæt albummet Walls på, helgarder dig med en bog i den ene hånd, kaffe i den anden og nyd det.
Apparat på Myspace

24. Le Loup – The Throne of the Third Heaven of the Nations Millennium General Assembly (Hardly Art)
Det at have opkaldt sit debutalbum efter et kunststykke med religiøse referencer bygget over en tidsperiode på 14 år af outsider-kunstneren James Hampton, er i sig selv ret ambitiøst og iøjefaldende. Heldigvis er det ikke blot titlen der er imponerende, men også albummet som helhed. Le Loup formår nemlig at skabe 12 atmosfæriske, folk-pop numre og er en forkælelse for alle med hang til et organisk lydunivers.
Le Loup på Myspace

23. Liars – Liars (Mute)
Sammenligner man They Threw Us All In A Trench And Stuck A Monument On Top der blev udgivet sent 2001 med Liars’ nye album, er det helt tydeligt, der er sket store forandringer med bandet og med deres selvbetitlede album fra i år, har de tilsyneladende lavet deres mest tilgængelige album til dato. Selvom jeg til tider savner deres vildskab, så er Liars stadig et godt album.
Liars på Myspace

22. White Rabbits – Fort Nightly (Say Hey)
White Rabbits fra New York har med Fort Nightly lavet et meget velfungerende popalbum med fokus på velkomponerede, fængende melodier og skøn(ne) vokal(er).
White Rabbits på Myspace

21. Handsome Furs – Plague Park (Sub Pop)
Dan Boeckner fra Wolf Parade slog sig i 2006 sammen med sin forlovede Alexei Perry og dannede Handsome Furs. Det er der så her i 2007 kommet et debutalbum ud af under navnet Plague Park. Det kan ikke undgås at være en smule præget af Wolf Parades lyd, men hyppig benyttelse af drum machine beats og synths gør at Handsome Furs alligevel ender med at træde i karakter.
Handsome Furs på Myspace

20. Sunset Rubdown – Random Spirit Lover (Jagjaguwar)
Spencer Krug, der også er aktiv i Wolf Parade og Swan Lake, er det musikalske vidunderbarn vi alle ønsker at være. Med Random Spirit Lover beviser han og resten af bandet, at det bestemt er muligt at lave en plade der på alle måder er lige så genial som sin forgænger Shut Up I am Dreaming fra 2006.
Mp3: Sunset Rubdown - Up on Your Leopard Upon the end of Your Feral Days

19. Dan Deacon – Spiderman of the Rings (Carpark)
Dan Deacon har gennem de sidste par år fået et ret godt rygte i undergrundsmiljøet. Mest af alt grundet de intense shows han giver, der er berygtede for deres vildskab. Deacon er uddannet som electro-aukustisk komponist, og hans flair for gode kompositioner skal man da heller ikke lede længe efter på det elektroniske album Spiderman of the Rings – og gud, hvor er Wham City et fantastisk nummer!
Dan Deacon på Myspace

18. No Age – Weirdo Rippers (Fat Cat)
Produktionen er skramlet, men det er hele charmen! Kun ganske få kan kombinere pop med heftig larm og punk, men på Weirdo Rippers forbindes disse tre i smuk sammenhørighed.
No Age på Myspace

17. M.I.A. – Kala (XL/Interscope)
Jeg er en af dem der ikke har fået hørt noget af det M.I.A. tidligere har lavet, men stødte derimod på Kala ved et tilfælde. – Og gudskelov for det! Produktionen er virkelig i særklasse.
M.I.A. på Myspace

16. Panda Bear – Person Pitch (Paw Tracks)
Panda Bear også kendt som Noah Lennox har udgivet sit tredje soloalbum, og hvor Young Prayer fra 2004 bestod mest af vokal, guitar og klaver og var meget akustisk, så bærer Person Pitch præg af samplers, raslende percussion og elektroniske elementer, og det er der kommet et prægtigt album ud af!
Panda Bear på Myspace

15. Efterklang – Parades (Leaf Label)
Jeg bliver nødt til at erklære mig enig med Martin - Det her er nok et af de bedste danske albums nogensinde.
Efterklang på Myspace

14. Beirut – The Flying Club Cub (Ba Da Bing!)
Zach Condon er et af de unge musikalske talenter man ynder at holde øje med. For øjeblikket ser det ud til, at alt han rører ved bliver en succes og The Flying Club Cub er ingen undtagelse. Albummet er lige så rørende og følelsesvækkende som Gulag Orkester var det i 2006.
Beirut på Myspace

13. The Twilight Sad – Fourteen Autumns and Fifteen Winters (Fat Cat)
Med alle de koncerter de alene har spillet i Danmark det forgangne år, er det vist ikke nogen hemmelighed, at The Twilight Sad er ved at slå igennem i Europa. En succes man sagtens kan unde de fire, sympatiske skotter, for med Fourteen Autumns and Fifteen Winters gør de det klart, at de har lige så meget at byde på som etablerede kunstnere.
The Twilight Sad på Myspace

12. Bloc Party – A Weekend in the City (Vice)
Jeg er helt ked af, at dette album ikke har fået mere positiv respons, end det har. Nok er det ikke Silent Alarm, men de har stadig sans for detaljer og er dedikerede, hvilket gør A Weekend in the City til et dejligt og overbevisende andet album.
Bloc Party på Myspace

11. The National – Boxer (Beggars Banquet)
Numrene på Boxer er, som på The Nationals sidste album Alligator, ganske nemme at gå til og egentlig meget simpelt opbygget. Men det betyder ikke, at albummet mangler dybde, troværdighed og mening. Tværtimod!
The National på Myspace

10. Deerhunter – Cryptograms (Kranky)
Jeg kunne begive mig ud i en masse og prøve at beskrive Cryptograms, men det overgår simpelthen mine evner. Hvad jeg kan sige er dog, at alle burde eje dette album.
Deerhunter på Myspace

09. Battles – Mirrored ( Warp)
Deres debut har været længe ventet efter et par EP'er. Men trods store forventninger, så har Battles lavet et nyskabende album. Mirrored er math rock når det er bedst.
Battles på Myspace

08. Animal Collective – Strawberry Jam (Domino)
Man skulle ikke tro det, men efter at have set Animal Collective på Loppen i oktober, fandt jeg ud af, at de rent faktisk er sværere tilgængelige live, end de er på plade. (Det skal dog lige nævnes, at koncerten var fantastisk!) Strawberry Jam er dog på ingen måde utilgængelig. Der er umådeligt mange imponerende lag i deres numre og velovervejede lydstrukturer, hvilket får en til gentagende gange at ville høre mere.
Animal Collective på Myspace

07. Yeasayer – All Hour Cymbals (We Are Free)
Kaskader af vokaler, klap, harmonier og synths. Bandet har et enormt potentiale, og hvorfor dette album ikke er placeret højere oppe på diverse årslister er mig en gåde.
Yeasayer på Myspace

06. LCD Soundsystem – Sound of Silver (DFA/EMI)
Jeg har først fået lyttet til Sound of Silver her i december, men albummet har den fordel, at der ikke skal mange gennemlytninger til, før man som lytter er betaget. Det har nemlig det hele, og jeg er imponeret over James Murphy og hans talent for at skabe lyriske hooks som få andre kan gøre det.
LCD Soundsystem på Myspace

05. HEALTH – HEALTH (Lovepump United)
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for bands der kan finde ud af at lave organiseret larm, og HEALTH er et pragteksemplar på NoIzE, når det er bedst. Det er syret. Det er højt. Det er galskab. Det er en af de smukkeste debutskiver jeg har hørt.
HEALTH på Myspace

04. Parts & Labor – Mapmaker (Jagjaguwar)
Parts & Labor er ligesom HEALTH gode til at støje, dog på en lidt anden måde. På Mapmaker har de fået sammensat gode popmelodier med fængende omkvæd og tilføjet bankende trommer, støjende distortions, legetøjskeyboards og vilde rytmesektioner.
Parts & Labor på Myspace

03. Okkervil River – The Stage Names (Jagjaguwar)
Havde jeg ikke grebet støvsugeren, så havde jeg nok heller aldrig fået skruet så pokkers højt op for dette album eller skrålet igennem til Our Life is Not a Movie or Maybe (Undskyld til naboerne). Så tak gud, for rengøring og Okkervil River!
Okkervil River på Myspace

02. Of Montreal – Hissing Fauna, Are You the Destroyer? (Polyvinyl)
Hvis der er noget Kevin Barnes fra of Montreal kan finde ud af, så er det at skrue popnumre sammen der ikke er langt fra at være geniale. Hissing Fauna, Are You the Destroyer overvælder med sin originalitet og uforudsigelige sange.
Of Montreal på Myspace

01. Patrick Wolf – The Magic Position (Loog)
Hvad enten Patrick Wolf har divatendenser eller ej, så bør man her lade musikken og The Magic Position tale for sig selv. Det er det popalbum man køber og aldrig nogensinde bliver træt af. Længere er den ikke.
Patrick Wolf på Myspace

Kunstnere der ikke nåede ind på listen, men som stadig er vidunderlige: Skeletons and the Kings of All Cities, Radiohead, Pterodactyl, Dappled Cities, The Deadly Syndrome, Tunng, Jens Lekman, The New Pornographers

/Camilla