tirsdag den 16. februar 2010

Lemonade

Små, skæve lyde og måske endda et par referencer til et par små hits i 90'erne. Umiddelbart glad psych-electro med en længselsfuld vokal, der prøver at holde fast i håbet. Ak, den nyfundne kærlighed. Trioen Lemonade lyder umiddelbart som et spændende bekendtskab. De udgav deres selvbetitlede debutalbum i 2008 og følger nu op med EP'en Pure Moods.

De er signet til True Panther, der har haft godt med vind i sejlene med de lidt overvurderede Girls. Og så vil mange sikkert mene, det er værd at nævne, at de har et band ved navn David Copperfuck på plakaten. Et lille fnis bliver fremkaldt, hvor andre vil kalde det et utrolig dårligt navn. Tirsdag byder gerne på inkonsekvens, så lyt i stedet til musikken og tag dig ikke af ord, der ofte bare er ord!

MP3: Lemonade - Lifted

/Martin

3 kommentarer:

Martin Hviid sagde ...

fedt nummer! tak for anbefalingen

Jeppe Morgenstjerne sagde ...

Tjek også Lemonade Radio på last.fm - great stuff!

ulla sagde ...

hey, girls er fanme ikke overrated!

love out :-)