Al musik behøver ikke være original. Hvis man ikke leverer noget direkte originalt, hvilket de færreste musikere gør, gælder det om at have håndværket i orden. På dette punkt har svenskerne altid været os overlegne inden for popmusikken, og et ganske oplagt eksempel herpå er The Mary Onettes fra Jönköping. De svælger i den melankolske 80'er pop, som vi kender den fra blandt andre The Cure, The Smiths, Echo & the Bunnymen og mange, mange flere. Deres selvbetitlede debutalbum fra 2007 var ligesom den første EP ganske vellykket og indeholdt perler som Explosions, Pleasure Songs og i særdeleshed Lost. Nu er de så på vej med deres seneste udspil, EP'en Dare, som er deres første udgivelse i snart to år, hvorfra Labrador har sendt os denne herlige titelsang.
Dare er ifølge pressemeddelelsen skrevet i isolation og delvist indspillet i en kirke, men det står hurtigt klart, at det er deres mest upbeat sang til dato. Af referencer nævnes nogle særdeles smukke: The National på speed-diæt, Planet Earth DVD'er og The Go-Betweens singler. Jeg elsker alle tre, for tiden specielt Planet Earth (køb den eller se den hver søndag aften i afsnit på Animal Planet), og det er ligeledes svært for mig ikke at holde af Dare.
God weekend, dejlige mennesker.
MP3: The Mary Onettes - Dare
/Martin
fredag den 27. marts 2009
Nyt fra The Mary Onettes
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar