Onsdag tidlig morgen drager jeg mod Berlin en lille uges tid, hvilket betyder, at jeg ikke får opdateret bloggen i de dage.
Hvis heldet er med mig, får jeg tillusket mig nogle billetter til Yeah Yeah Yeahs i Columbiahalle onsdag aften (der er stadig ikke udsolgt ifølge hjemmesiden, selvom billetten kun koster 20 €). Og de har trods alt lavet endnu et hæderligt album i år, som nok skal blive leveret med en masse energi på scenen. Jeg ville dog lyve, hvis jeg påstod, jeg ikke helst ville høre nogle af deres ældre sange.
Søndag står den forhåbentlig på de altid hyggelige canadiere i Great Lake Swimmers, da de spiller i Festsaal Kreuzberg. Det er svært at have noget imod et band som dem. De har altid ligget tæt på, hvad mange vil kalde en Sub Pop-æstetik (tænk Band of Horses, Iron & Wine, Fleet Foxes, Rogue Wave m.fl.) uden nogensinde at skabe særlig meget opmærksomhed omkring sig. De prøver ikke at være noget, de ikke er. De er bare... Hyggelige. Se bare på billedet. Jeg håber, søndagens koncert i Berlin bliver bare halvt så behagelig som de toner, der springer frem i det billede.
Hav en herlig uge, kære læsere.
MP3: Great Lake Swimmers - Moving Pictures Silent Films
MP3: Great Lake Swimmers - I Will Never See the Sun
/Martin
tirsdag den 5. maj 2009
Lille rejse til Berlin (med YYY + Great Lake Swimmers)
Etiketter:
Band of Horses,
Fleet Foxes,
Great Lake Swimmers,
Iron and Wine,
Rogue Wave,
Sub Pop,
Yeah Yeah Yeahs
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Husk bratwurst og weissbier, Martin! Det kan man ikke få for meget af.
God fornøjelse :-)
Nyd det sunde berlinerkoncertprisniveau!
(+ reinheitsgebotbajerne!)
Send en kommentar