søndag den 31. maj 2009

Wooden Shjips til Danmark

Allerede fra starten må det indrømmes, at det har taget mig noget tid at falde rigtigt for Wooden Shjips fra San Francisco. At de er fra San Francisco er ikke overraskende med deres forkærlighed for det psykedeliske og, for nu at bruge et lidt old-skool ord, flippede. For psykedelisk er lige præcis, hvad Wooden Shjips er. Jeg fristes til at kalde dem psykedeliske i traditionel forstand, men jeg rammes her af en usikkerhed omkring brugen af disse delvise modsætninger. Men det er netop, hvad man har at gøre med i lydbilledet. Man ved ikke helt, hvor man bliver taget hen - men man føler, man har været der før. Det plejer ofte at være skidt, men her er det en rejse, der er værd at tage med på.

Det kan godt ske, det er tømmermændene, der taler. Men sidst på dagen er de herlige at lytte til, når man føler sig distræt og delvist ude af stand til at fokusere. Her er det nemmere at give sig hen til et band som Wooden Shjips (gruppen startede da også som improv-band).

Wooden Shjips spiller i morgen på Loppen og vender så tilbage til Danmark til august, når de spiller på Musikcaféen i Århus d. 12. august.

MP3: Wooden Shjips - We Ask You to Ride
MP3: Wooden Shjips - Shrinking Moon for You (edit)

/Martin

Ingen kommentarer: