fredag den 21. august 2009

Monogold

Jeg ved ærlig talt ikke ret meget om Brooklyns Monogold. De har tilsyneladende udgivet et album i 2007 ved navn Waves (fra en tid hvor man stavede dette med et enkelt 'v'), og de mødtes gennem venner - gennem et NYC college. Og så har de netop udgivet en fremragende EP ved navn We Animals, der er både selvproduceret og selvudgivet. En EP, der nok skal give dem en hel del mere opmærksomhed end førnævnte fuldlængde.

Bandet leverer pop inden for den tradition, vi efterhånden kender Brooklyn for - med spor af Portland og Montreal. Ja, det er måske både for nemt og for diffust at liste geografiske 'traditioner'. Lyt i stedet til disse to herlige sange, der viser store kvaliteter inden for temposkift og skift generelt. Sangene er på én gang tilbagelænede, ligesom vokalen næsten sukker sig igennem store dele, men det virker ganske overbevisende. Der er nogle gange spor af både Le Loup og The Dodos i de mere refleksive øjeblikket, men mest af alt er der bare tale om god popmusik.
Tak til I Guess I'm Floating for inspiration - endnu en gang.

MP3: Monogold - Traps/Offerings
MP3: Monogold - Dead Sea Minerals

/Martin

Ingen kommentarer: