torsdag den 19. november 2009

Ducktails

Tilbage i januar skrev jeg kort om Real Estate, der de sidste par uger har fået fin opmærksomhed i kølvandet på deres velanmeldte, selvbetitlede debutalbum. Derudover er de blevet booket til at spille på Lades i København d. 3. februar, hvilket virker som lidt af et scoop. Samme dag må de dog konkurrere med Japandroids, der spiller på Loppen.

Real Estates Matt Mondanile har dog også andre ting kørende, bl.a. det strandpsykedeliske ambient-projekt Ducktails (skønt navn). Et fuldlængdealbum ved navn Landscapes blev udgivet tidligere i år på Olde English Spelling Bee, ligesom det også er blevet til en split 7" med Underwater Peoples.

Og se lige på billedet. Misundelse spreder sig i hele den småsyge krop og blandes med en smule forhåbning.

(Husk ved mp3'er fra Stereogum først at venstreklikke og derefter gemme fra deres side)

MP3: Ducktails - Roses
MP3: Ducktails - Parasailing
MP3: Ducktails - Sandglider

/Martin

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

meget sjovt med re og jd, der crasher. hvad er chancen for, det sker?

Börneblogger sagde ...

Det er ekstremt uheldigt, at de to koncerter crasher. Nu må vi se, om ét af de to orkestre (eller begge) finder plads til endnu en dansk koncert. Det er stadig en mulighed.

Selvom de genremæssigt ligger så langt fra hinanden, er der nok mange, der kunne lokkes til koncert med begge bands. Det kan blive et hårdt valg for nogle.

Martin