De fleste har nok et forhold til Sigur Rós. Jeg har selv været stor fan siden omkring 2001 og husker tydeligt, hvordan Starálfur talte tydeligt til mig, selvom jeg ikke fattede teksten (efter at have fået den oversat må jeg konstatere, at teksten stadig ikke som sådan taler til mig). Selvom der er en vis kvalitetsmæssig forskel på deres albums, kan jeg altid vende tilbage til størstedelen af dem.Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg mødte nyheden om forsanger Jónsis kommende soloplade med skepsis. Måske det er noget generelt med nyheder om soloprojekter. Fordi fordi Julian Casablancas' primært uheldige (eller blot lidt kedelige) forsøg er i så frisk erindring. Eller måske fordi man har nogle bands så tæt på kroppen, når de har fulgt én i mange år. Da er man nok mere tilbøjelig til at se dem som et organisk hele, der ud fra en romantisk forestilling selvfølgelig kun fungerer sammen.
Efter at have hørt første udspil fra den kommende debutplade er jeg dog mere end fortrøstningsfuld. Det er så stort, som man kunne håbe på. Og man tænker lykkeligvis ikke over, om det nu bliver for meget eller ej. Jónsi har også bevæget sig ud i at synge på engelsk, hvilket ikke er nogen grim ting. Og til dem, der har tænkt eller nævnt Disney i forbindelse med denne sang: Ja! Ja! Ja! Det er en smuk ting. Længe leve den naive islænding.
Kyniske tider kræver romantik og store hjerter.
MP3: Jónsi - Boy Lilikoi
/Martin
1 kommentar:
Jeg må indrømme at jeg allerede er helt skudt i den her sang. Jeg er nok generelt en dårlig kilde da jeg er helt skudt i Sigur Rós og at de i min verden bare ikke kan lave en fejl.
Riceboy Sleeps er nok allerede glem i min bog dog. Ved ikke hvad det er, men det fangede mig bare ikke, så det eneste sted den er på min liste over 2009 er artworket (limited udgaven - er der farvekridt med er det fantastisk, hehe).
Jeg ser meget frem til pladen.
Søren
Send en kommentar