onsdag den 2. december 2009

2009-versionen af 'En ordentlig Christmas compilation'

Julealbums plejer ikke just at være 'gode'. Selvom man af nostalgiske grunde kan finde nogle sange hyggelige på mange af disse compilations (det kender de fleste af os vist til), er det sjældent, man tænker, at de ligefrem er gode - eller interessante for den sags skyld. I november sidste år udkom I'll Stay 'Til After Christmas til fordel for Amnesty med bidrag fra bl.a. Le Loup og Sally Shapiro som eksempel på én af de få interessante af slagsen.

I år kan en hyggelig én findes hos det lille irske pladeselskab Indiecater Records, der har fået det simple navn An Indiecater Christmas. Stilmæssigt er det en blandet omgang, og det er det til en vis grad også kvalitetsmæssigt, men det hele er ganske hyggeligt og sympatisk. 'Hyggeligt og sympatisk' er ofte eufemismer for 'kedeligt' eller 'ligegyldigt men velmenende', men sådan er det ikke ment her. Det meste er ganske godt, og så har Candy Claws også fået en sang med. Dem skrev vi lidt om tilbage i september, og deres album fra i år, In the Dream of the Sea Life, er et fantastisk (men stadig meget hemmeligt) bekendtskab.
Hele Indiecaters julealbum kan høres på hjemmesiden.

MP3: Candy Claws - Catamaran

/Martin

3 kommentarer:

PIGEON sagde ...

Lækker blog - god inspiration til musiksamlingen.
Lånte dit tip om god julemusik i min blog, håber det er ok?
www.whogottheswing.blogspot.com

Börneblogger sagde ...

Mange tak for de rare ord.
Selvfølgelig er det ok - det er jo nærmest meningen med denne 'blogosfære'. At kunne inspirere hinanden og skabe opmærksomhed om den musik, der fortjener det ifølge bloggeren selv.

Martin

PIGEON sagde ...

Tjah, måske var det mere en appalus til bloggen end et spørgsmål som sådan..