Forleden nævnte jeg Fang Island i forbindelse med Cast Spells, da disse deler pladeselskab. Da der er tale om et ret interessant bekendtskab, må de dog hellere få lidt flere linjer selv.Et forsøg på at beskrive kvintetten fra B-B-B-B-Brooklyn er noget nær umuligt uden at bruge ordet gejst. De fem lyder til at have usandsynligt meget gejst, og de beskriver da også selv musikken som øjeblikke, hvor alle giver hinanden high-fives. Det er ikke svært at forestille sig sådanne billeder for sit indre øje med Fang Island i ørerne.
Det hele kan synes for meget af det gode, og mange vil nok have svært ved at klare denne følelse af kombineret overtræthed og misundelsesværdigt overskud.
For nu at lege lidt videre med præfiks kan vi også smide muligheden for noget overproduceret i ringen. Der vil utvivlsomt være en del, der har det svært med ikke bare kompositionerne men også produktionen. Den er ret pæn på moderne surffacon (uden der dog er tale om surf). Den er poppet. Specielt guitarproduktionen kan synes overdrevet.
Omvendt kan det faktisk forekomme at være en modig produktion i en tid, hvor autenticiteten i musik læner sig faretruende tæt op ad det image, der kan knyttes overfladisk til en valgt produktionsæstetik. Her er Fang Island ikke hellige. De står inde for deres gejstpop og dyrker det næsten irriterende overskud, mange kan savne i disse kolde tider. Men sneen er smeltet fra tagene på de huse og lejligheder, der kan ses fra vinduet. Foråret har meldt sin ankomst, og man kan håbe på at få del i overskuddet.
Gruppens selvbetitlede album er netop udkommet via Sargent House.
MP3: Fang Island - Daisy
MP3: Fang Island - Life Coach
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar