Det sker en sjælden gang, at jeg bliver revet tilstrækkeligt med af dansk musik til, at jeg vil skrive om det. Jeg havde end ikke hørt om københavnske
E Bird, da jeg fik en mail med en anbefaling om at lytte til de fire, men der skulle ikke gå lang tid, før jeg allerede ærgrede mig over ikke at være stødt på dem tidligere.
Bandet lyder til at være ganske inspirerede af den nordamerikanske og canadiske indie rock, og de er ikke bange for at opsøge det grå. Forstået på den måde at musikken bygger på en afklaret dunkelhed, der er næsten opgivende og apatisk - men stadig i det grænseland hvor interessen opretholdes og sympatien bevares. Der er noget dejlig rastløst over det - i ordets bedste forstand.
Gruppen frister en tilværelse som ret så oversete, hvilket de dog næsten også er dømt til med den delvise Jagjaguwar-æstetik (en løs beskrivelse, javist), der lægges for dagen. Men hvor kan man dog håbe, at de bevarer denne charme og alligevel kommer ind under huden på bare nogle enkelte lyttere i dette lille land, der kan være så ubarmhjertigt over for musik med, ja,
hjerte.
Sanger Tue Eberts skæve vokal fungerer fint. Han lider, og man tror på det. Indspilningerne er forholdsvis lo-fi, hvilket klæder musikken og holder den i et mørkt favntag. På spørgsmålet hvad han i øjeblikket lytter til, svarede Ebert, at den specielt står på Swan Lake for øjeblikket, og fascinationen af Spencer Krug, Carey Mercer og Dan Bejar (sammen såvel som hver for sig) er da også til både at forstå og høre.
Gruppen er lidt over halvvejs med indspilningerne til det, der skal blive deres første fuldlængdeudgivelse. De står for det hele selv i deres studie i Valby, ligesom det var tilfældet med EP'en, der bærer den underfundige titel
Real Tigers Made of Paper. Her må vi formode, at der leges med idéen om det ægte og det uægte, det umiddelbare over for mødet med kendsgerningen, styrken i idéfasen over for den tandløse virkelighed - ud fra den kinesiske tanke om "papirtigeren". Spændende skal det blive at høre, hvordan debutalbummet bliver. Tag endelig forbi deres
MySpace og skænk de tre sange et lyt.
Og så kan og vil jeg ikke undlade at nævne, at vi allerede har nyt fra de produktive
Deerhunter. Den 18. maj har de en EP ude (digitalt) ved navn
Rainwater Cassette Exchange. Den fysiske udgivelse følger i starten af juni. EP'en blev indspillet i februar og kommer til at indeholde fem sange. Én af disse er titelsangen, som allerede er frigivet som mp3. Det lyder utvivlsomt som Deerhunter, men der er en anelse mere Animal Collective over det denne gang. Det er let at sige, men det er svært at lade være.
MP3: Deerhunter - Rainwater Cassette Exchange/Martin
Tilbage i efteråret skrev jeg kort om pladeselskabet Ghostly International. I sidste uge blev Choir of Young Believers så offentliggjort som deres nyeste signing, og minsandten om ikke selskabet nu igen dukker op foran mig.
