At komme i gang med et nyt år er svært for mange. Den åbenlyse symbolik er svær at ignorere, den første måned er mørk, ambitionerne er mange, frygten for skuffelser synlig - alt bidrager for mange til et sortsyn, som det kan tage flere uger eller måneder at komme over, før lykken først rigtigt vender med forårets komme. Som en lille hjælp mod denne, årets første måned kommer her nogle bud på udgivelser, vi med spænding afventer i 2009.
Året har allerede været så gavmildt at give os det nye
Animal Collective,
Merriweather Post Pavillion (digitalt - fysisk udgivelse følger). Jeg vil ikke holde mig tilbage: Det er ikke blot en triumf, ikke blot fantastisk. Det er ikke blot et studie i sonisk elegance. Det er genialitet i sin rene form. Mere om det en anden god gang.
Beirut -
March of the Zapotec, 1. februar.
Zach Condon er ikke tilfreds med at dyrke det samme udtryk to gange i træk, og nu går han efter noget mere elektronisk, hvilket man har kunne høre på forløberperlen
My Night With the Prostitute from Marseille. Et udtryk han faktisk dyrkede et par år, før han faldt for Balkan-lyden. Dengang under navnet "Realpeople", som han også udgiver under sammen med "Beirut"-navnet i 2009.
Grizzly Bear - TBA, maj. Grizzly Bear er de seneste år vokset og vokset. Både i udtryk og hvad angår deres fanbase. På deres kommende udspil vil de gøre mere for at fange deres liveudtryk, hvilket de fleste nok vil juble over. I studiet har de bl.a. haft besøg af Victoria LeGrande fra Beach House.
Yeah Yeah Yeahs - TBA, engang i 2009. Jeg ved ikke meget om den kommende Yeah Yeah Yeahs - men jeg ved, at det er en mærkelig tanke, at det kun er deres tredje fuldlængde, og at de har lovet, det ikke lyder som noget, de har udgivet før. Vi kan håbe, det ikke bliver lige så pænt som
Show Your Bones.
Blikk Fang - TBA, engang i 2009. De har indtil videre formået at holde kortene tæt ind til kroppen, selvom interessen er massiv. Interessen er massiv af to grunde. 1) Det ene medlem er Kevin Barnes fra of Montreal og 2) Det andet medlem er Andrew Vanwyngarden fra MGMT. Jeg gætter på, de har bandnavnet fra Kevin Barnes' norske viv.
The Decemberists -
Hazards of Love, 24. marts. Indtil videre har The Decemberists udgivet fire LP'er og fem EP'er (heraf en enkelt som liveudgivelse). Af LP'erne har to været gode og to rigtig gode. Og så skriver Colin Meloy altid medrivende, eventyrlige tekster af den type, man ikke finder andetsteds i disse tider. Med andre ord skal der nok være noget at se frem til.
Morrissey -
Years of Refusal, 17. februar. Morrisseys solokarriere har været en blandet fornøjelse, men det er umådeligt svært ikke at lade sig charmere af englænderen. Han når aldrig op på siden af det, der blev indspillet med The Smiths, men mindre kan vel også gøre det?
Og nu kommer der ikke mere tekst - blot en lang liste. Men hvilken liste! Ikke alle kunstnere har garanteret udgivelser i år, og nogle er altså på rygtestadiet. Men lad os leve i en drømmeverden og håbe på, at vi virkelig får udgivelser fra disse kunstnere (det skal dog siges, at størstedelen af dem har bekræftet, at de udgiver i 2009):
The Wrens, Wilco, Built to Spill, Jeff Mangum, My Bloody Valentine, HEALTH, Pterodactyl, A.C. Newman, The National, Jay Reatard, Explosions in the Sky, The Deadly Syndrome, Trail of Dead, Maps and Atlases, Handsome Furs, Black Lips, Menomena, BOAT, Bat for Lashes, Klaxons, Patrick Wolf, frYars, The Boy Least Likely To, Mew, Broken Social Scene, Akron/Family, Crystal Antlers, Passion Pit, Malajube, Swan Lake, Dan Deacon, Doves, Shout Out Louds, The Radio Dept.
... Puh. Hvem har vi glemt?
/Martin
Tilbage i slutningen af november lagde jeg en enkelt sang ud med Idiot Glee, en ung mand med hang til 1950'erne og Grizzly Bear, Panda Bear og andre bjørne. Måske hr. Pecknold også kan tælle som en bjørn i denne sammenhæng.
For få år siden havde de færreste vel gættet på, at Grizzly Bear skulle blive så voldsomt eksponeret, som det blev tilfældet i 2009. Jeg hører sandelig også til dem, der var og er begejstret for Veckatimest - og deres gamle plader med - men overraskelsen var stadig stor. Efter denne eksponering kan det derfor ikke være helt skidt PR-mæssigt, når man bliver signet til Chris Taylors pladeselskab Terrible Records (ud over at levere bas, kor og diverse andre instrumenter til Grizzly Bear har Chris også produceret deres albums).
I internettid er året så godt som omme. I hvert fald i blogverdenen hvor der gøres klar til utallige year-end lists med højdepunkter fra dette (fantastiske) års udgivelser.
Tirsdag d. 26. maj er den officielle udgivelsesdato for Grizzly Bears nye plade Veckatimest, som jeg har været så heldig at få et anmeldereksemplar af. Gaffa har allerede tildelt 5 stjerner, medens én af de bedste musikskribenter i Danmark, Björn Lydén, har tildelt de maksimale 6 stjerner på Soundvenue. Folk ser naturligvis forskelligt på dét at give 6 stjerner. For nogen betyder det "blot", at en given plade hører til den bedste sjettedel, medens det for andre betyder, at kunsten er så speciel, at den nærmest sprænger skalaen. Måske definitionen af vor gamle 13-skala ligger til grund for denne tolkning. Jeg hælder selv mest til denne romantiske holdning til de 6 stjerner - ligesom jeg ved denne plade hælder mest til også at tildele dem.
Hvem havde troet, at skovmandsskjortefolk skulle blive det nye sort? Som Robin Pecknold fra Fleet Foxes twittede (undskyld for brugen af det ord) i aftes: "'09 is the new '68". Fleet Foxes besidder ganske vist dén der Sub Pop-lyd, der kendetegner så mange amerikanske bands. En lyd, der rammer bredt uden at miste integritet. Men chokerende er det stadig.
Efter fredagens herligt larmende fest med Animal Collective skal ørerne stadig smøres med behagelige toner et par dage efter. Til dette projekt er der nyt fra nogle herlige kunstnere.
At komme i gang med et nyt år er svært for mange. Den åbenlyse symbolik er svær at ignorere, den første måned er mørk, ambitionerne er mange, frygten for skuffelser synlig - alt bidrager for mange til et sortsyn, som det kan tage flere uger eller måneder at komme over, før lykken først rigtigt vender med forårets komme. Som en lille hjælp mod denne, årets første måned kommer her nogle bud på udgivelser, vi med spænding afventer i 2009.
I starten af det nye år er det tid til det nye Animal Collective-album Merriweather Post Pavilion, der har fået masser af omtale for både materialet (et par sange er leaket og spillet live) og... Ganske meget andet. Netop de leakede sange har fået blogs til at lægge sangene op, hvilket bl.a. Grizzly Bear også har gjort på deres blog. Indtil de fik problemer med "Web Sheriff", der var ude med riven på vegne af Domino. Nu har Bradford Cox også blandet sig med en noget alternativ indgangsvinkel.
Et par år tilbage blev den dengang 19-årige Benoît Pioulard (hvis borgerlige navn er lidt nemmere at udtale: Thomas Meluch) spået en stor fremtid. Fra en kommerciel synsvinkel er nutiden endnu ikke det store for den nu Oregon-baserede artfolk-mand (man fristes til at inddrage billedet), men om et par mere har han måske kastet den sidste forsigtighed over styr, så kreativiteten kan komme til sin ret.
Brooklyn, NY, er hjemsted for mangen en kreativ sjæl. Én af disse er den unge musiker med det kropumulige navn Miles Benjamin Anthony Robinson. En lidt sær 24-årig snegl, der med hjælp fra medlemmer af både Grizzly Bear og TV On The Radio har fået stablet et respekteret navn på benene - men ikke ét, der er kendt af mange.
Det musik, vi skriver om på Börneblogger, er meget sjældent dansk. Ganske enkelt fordi dansk musik sjældent er virkelig interessant. Selve branchen byder også på nogle problemstillinger, men visse folk har gang i projekter, der bestemt er værd at holde øje med. Derfor vil vi de næste dage fokusere på danske pladeselskaber.
