mandag den 27. april 2009

Sent ude: Bat for Lashes

Det tog et stykke tid, men nu fik jeg endelig lyttet til hele den nye Bat For Lashes-plade Two Suns. Hendes tidligere materiale fandt jeg ganske fint, men det overraskede mig, da det gik op for mig, hvor meget hendes nye single Daniel rørte mig. Og albummet lever heldigvis op til singlen - flere sange overgår den endda.

Two Suns er svøbt ind i en skamløs 80'er-æstetik med klare referencer til Kate Bush. Vokalen har dog sit eget liv, og Natasha Khan lyder mest af alt som Natasha Khan. Det er mere i virkningen end i selve udsigelsen, at man finder klare fællestræk. Begge kunstnere formår at forholde sig distanceret og nærværende på én og samme tid.

Dette forhold understreges også ved, at Khan på Two Suns i dén grad udforsker dualismen og dens muligheder. Første fingerpeg er titlen. Derudover har hun også skabt en karakter ved navn Pearl, der optræder i flere af sangene. Albummet er produceret af Khan selv med hjælp fra den elektroniske musiker David Kosten. Blandt de medvirkende musikere er Yeasayer også at finde. I England udgives pladen af legendariske Parlophone, medens den amerikanske udgivelse varetages af Astralwerks, der også er et ganske fint (om end lidt ujævnt) label.

Læs også et interessant interview med Khan her, hvor hun bl.a. skamroser én af mine personlige helte, Sir David Attenborough.

Video: Bat For Lashes - Daniel
(P4k.tv)

/Martin

1 kommentar:

Niels Ung sagde ...

Dejlig anbefaling, jeg gir det et go!