fredag den 3. april 2009

Weekendhype: High Places i Danmark

High Places er blevet hypet godt og grundigt på denne blog i lang tid, og det var også til stor begejstring, da de endelig offentliggjorde et par forårskoncerter i det lille land.
Dette indlæg skal ikke ses som andet end hype og en kæmpe opfordring til at se disse naturlige særlinge, der sammen frembringer kompleks og ren skønhed.

I aften spiller de på Loppen til sølle 90 kr. med support fra Call Me Kat, og i morgen gælder det Musikcaféen i Århus til 80 kr. (70 med studiekort) med support fra Loop Girl - Maria Timms énkvindeprojekt.

Lørdag spiller undertegnede op til skæv dans som DJ før, mellem og efter hhv. Loop Girl og High Places. Kig forbi og hils på, hvis du er i Århus. Og drik en øl eller to til en god omgang Late Night på Musikcaféen.

Undertoner kan man også læse en fin artikel om High Places af Martin Thimes.

MP3: High Places - From Stardust to Sentience (venstreklik og hent fra siden - der kan ikke længere hentes med højreklik fra Stereogum)

/Martin

Ingen kommentarer: