Ved flere lejligheder er The Ruby Suns blevet hypet på denne blog, og efter en ganske fin koncert på Musikcaféen i går fortjener de lidt mere. Hvilket også for mig er en lejlighed til at ønske læserne en herlig, solfyldt weekend.
I efteråret så jeg dem på VoxHall som support for The Dodos, hvor det virkede som et lidt for stort spillested, når nu de kun var frontmand Ryan McPhun og en kvinde på scenen. Derudover var efteråret ikke ideelt til at skabe en ramme om deres musik. Ja, og så var de to ikke specielt oplagte og virkede en smule bitre over fremmødet.
Situationen var en ganske anden på Musikcaféen, hvor McPhun (denne gang med en mand) virkede en del mere oplagt. Det var en hel del mere elektronisk end sidste gang, og flere kommenterede bagefter, hvor meget Animal Collective der egentlig var i det. Bedst var det, når inspirationen fra afrobeat gjorde sig gældende. Når det elektroniske blandede sig med det for os ganske eksotiske.
Når vi samtidig havde yderst kompetente DJs bagefter i form af New Slang DJ Collective, var det svært ikke at stå med følelsen af en ganske vellykket aften. Er du i København i aften, bør du derfor tage på Rust og danse weekenden ind til tonerne af The Ruby Suns.
Rigtig god weekend, kære læsere. Og husk at nyde solen.
MP3: The Ruby Suns - Palmitos Park (El Guincho cover)
MP3: The Ruby Suns - Birthday (The Beatles cover)
MP3: The Ruby Suns - Tane Mahuta
(klik på etikken med "The Ruby Suns" herunder og find mere mp3'er)
/Martin
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar