Efter en fantastisk tur til Berlin, der endte uden de planlagte koncerter, vil jeg ganske kort gøre opmærksom på et arrangement på pAKHUSET torsdag. Her vil jeg og en musikalsk ligesindet broder (i alle dette ords betydninger) stille op som DJ Börneblogger før, mellem og efter koncerter med hhv. When Saints Go Machine og Per Hoier. Det er det ganske interessante initiativ Terminal 3, der står bag. Konceptet er at præsentere kunstnere, der er på vej til at spille i udlandet - umiddelbart før de drager afsted. Denne gang er det When Saints Go Machine, der skal spille showcases i New York og senere på sommeren også til Spanien.
Settet bliver altså en smule mindre guitarorienteret end de sædvanlige DJ-tjanser, hvilket også skal blive ganske interessant. Men kom endelig og leg med og drik en sjus med os.
En lille strøtanke: Gademusikere og parkmusikere i Berlin er ofte på et ganske højt niveau. Jeg oplevede deciderede gode musikoplevelser i parker og på restauranter. Det har jeg ikke prøvet i Danmark.
Nedenstående sang bliver uden tvivl spillet torsdag. Læs mere i mit indlæg her.
MP3: Passion Pit - Moth's Wings
/Martin
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg vil give dig ret. Og idag gik jeg forbi en gademusikant i Århus. magen til bedrøvet, indifferent musikudtryk skal man lede længe efter. Folk gir dem penge af medlidenhed herhjemme. Den musik-æstetiske smag er på et ofte lavt niveau i danmark. Hvis nu ingen gav de dårlige gademusikanter penge, men gav en masse til dem der giver den hele armen, og som vil ud med noget oprigtigt.. så ville kvaliteten af gademusik måske boome. Men hvem ved.
Send en kommentar