I mine teenageår var jeg væsentligt mere snobbet rent musikalsk, end jeg er nu. Mere negativ var jeg også på den front. En sådan holdning får man dog ikke meget ud af, og tingene er heldigvis anderledes nu.På dette års Roskilde Festival havde jeg da også stort set kun lutter gode musikoplevelser, og det var da også en herlig frihed ikke at skulle vurdere koncerterne som anmelder - men snarere skrive om dem som reportager.
Disse oplevelser kan nu læses på Frekvens i tre dele:
Torsdag + Fredag
Lørdag
Søndag
Jeg så flere koncerter end dem, jeg har omtalt i de tre dele, men der brugte jeg ikke min fine, røde notesbog, hvilket betyder, at jeg ikke ville lægge det op, når nu jeg ikke havde mine notater at falde tilbage på.
Alt i alt var årets Roskilde Festival bedre end forventet. På alle måder. Jeg vil ikke kaste mig ud i en diskussion af diverse kritikpunkter. Jeg vil lade musikken og reaktionen på musikken tale for sig selv. Og hvis jeg er for positiv, har jeg svært ved at se det som et stort problem. Pålideligheden skulle stadig være intakt. Glæden ved musik er trods alt ren. Rendyrkelse. Glæde. Glæde. Glæde.
Nyd solen.
/Martin
Ingen kommentarer:
Send en kommentar