Han kigger bebrejdende på mig. Stephen Wilkinson - bedre kendt som Bibio. Billedet er sløret, og det kan næsten både ligne snedækkede grene og blomsterbeboede grene i baggrunden. Det er også underordnet - det er det tvivlende blik, der rammer hårdt. Jeg har ikke hørt hans plade fra i år, Ambivalence Avenue. Og han ligner én, der ved det. Eller også er han nærsynet. Uanset hvad er det nu, jeg skal finde tid til at få hørt nogle af de fantastiske plader, der blev overset i 2009, før det går løs med næste års fantastiske udgivelser. Listen er lang. Mange er blevet overset.En undskyldning kunne også lyde til The Twilight Sad. Jeg elskede Fourteen Summers and Fifteen Winters og ved egentlig ikke, hvorfor jeg ikke har fået hørt det nye. Undskyld til Neko Case. Undskyld til A Sunny Day in Glasgow. Undskyld til The Very Best. Undskyld til Bill Callahan. Undskyld til Sonic Youth. Et ekstra stort undskyld til Bob Dylan! Og til mange, mange andre.
Lad mig det vide, hvis der er noget, der kan anbefales, som har manglet på årslisterne.
/Martin
8 kommentarer:
Dylan yes. Der har vi selvfølgelig top to :-)
Fin liste. Men savner Girls - Album. Det har været et klart 2009 højdepunkt for mig.
Justin Vernon lavede en fantastisk EP og fulgte op med Volcano Choir, den kommer jeg også til at huske fra i år.
Godt nytår. Keep on bloggin' in the free world.
Jeg har lyttet meget til Girls for at prøve at forstå hypen, men det siger mig ikke ret meget. Det er dog et udmærket album. Men med den historie de har, forstår jeg ikke, at hverken musikken eller universet fremstår mere personligt. Du har det måske lidt på samme måde med Grizzly Bear!
EP'en har jeg hørt, men Volcano Choir har jeg kun fået lyttet overfladisk til. Jeg tror, min Bon Iver-besættelse fortsatte så langt ind i 2009, at jeg måske fik nok, før jeg gav det nye en chance.
Godt nytår tilbage - og tak for julekalenderen på jeres side!
Martin
tjek de her plader specielt:
- Ganglians - Monster Head Room
- Kurt Vile - Constant Hitmaker/God Is Saying This To You/Childish Prodigy
- White Denim - Fits
(Desuden hvor er den nyeste Vivian Girls paa din lister? :) den er for sindssyg!)
Godt nytaar
naar ja og den her, som jeg ogsaa selv har glemt paa min liste :)
Cass McCombs - Catacombs
Dylan-undskyldning, much appreciated!
I forb. med endoftheyearlists, så overvej lige RS' - det er 100 noget af det sjoveste jeg har set listewise i år. Der bliver repræsenteret max!
Udover giga fail hiphopwise (fint fanget med Raekwon (#25???) men wtf sker der for BP3?!?!?!) er der U2-lol, nej ROFL!, (okay og så 4 real igen, hvem har egentlig HØRT den plade?) men bedst af alt repræsenteres de gode gamle helte.
LINK (jeg orker ikke html...):
Ps. du har vist også glemt Destroyer, Conor og Clientele men who's counting.
http://www.rollingstone.com/news/story/31421097/the_25_best_albums_of_2009/11
De Lijm,
tak for anbefalingerne. Ganglians har jeg hørt gennem The Glass Agency, men jeg har desværre ikke hørt hele pladen. Kurt Vile har jeg udskudt for længe, så nu må jeg endelig få den hørt. White Denim har til gengæld ikke sagt mig så meget, men de skal måske have en ny chance. Vivian Girls' anden plade skuffede mig også lidt, men de får også et lyt igen. Cass McCombs kender jeg slet ikke. Det bliver checket ud snarest muligt!
Ulla,
Rolling Stones liste er fantastisk underholdende! Der bliver nemlig repræsenteret i en helt vanvittig grad. Det er jo også så gammelt et blad, at de nok prøver at please selv de ældste læsere, der kender navne som U2, Springsteen, Sonic Youth og Dylan. Samtidig med at de forsøger at være lidt hipster både genremæssigt og kunstnermæssigt. Det ender halvhjertet og helynkeligt (hvis dette ord kan godtages).
Jeg tror, jeg fik nok Dan Bejar ved Swan Lake og en kort New Pornographers-renæssance over sommeren, så jeg fik ikke hørt Destroyer-albummet. Conor har jeg aldrig været helt vild med, så det var et decideret fravalg. The Clientele skammer jeg mig til gengæld decideret over ikke at have hørt. Specielt efter deres fantastiske God Save the Clientele.
Det er godt nok ikke så godt at du har glemt Bill Callahan, måske den eneste virkelige udfordrer (til AC og Grizzly Bear) om at have lavet årets album - men ellers godt nytår.
Send en kommentar