Med en titel som Clean Sunset er det svært ikke at lade sig begejstre en lille smule på forhånd. Af uransagelige årsager er æstetik og meteorologi smeltet meget sammen på det seneste, hvilket har været tydeligt i mange indlæg. Uanset hvordan vejret dog måtte være, er det en titel, der har en virkning. Specielt fordi det bagvedliggende materiale er så stærkt.Det er danske Shout Wellington Air Force, der står bag titlen og albummet, der udgives i starten af april. Et album, der med sikkerhed vil stå tilbage som noget af det ypperligste fra den hjemlige musikscene i år. For præcis en måned siden skrev jeg om nogle af de nye sange fra pladen, og nu har jeg endelig haft fornøjelsen af at lytte til værket i sin helhed, hvilket også i høj grad styrker de i forvejen gode sange, der blev frigivet tidligere.
Shout Wellington Air Force har en styrke i sanger Bastian Kallesøe, der både er blevet en bedre sanger og samtidig er blevet mere underspillet i sit udtryk - selvom denne underspillethed udfordres og ekspliciteres i en dejlig dramatisk overspillethed i slutningen af en sang som On the Shore. Han får i øvrigt selskab af Jesper Lidang og Søren Lilholt fra The Rumour Said Fire på sangene Polio og In the Waves. Her supplerer de hinanden imponerende og - igen - underspillet. Men der er også god grund til at rose både den stærke rytmesektion og sammenspillet mellem guitarerne.
Generelt er produktionen på én gang fyldig og modig og samtidig ret underspillet. Der lurer fine popsange på albummet, men kvartetten har valgt en anden og mere modig tilgang end blot at spille på dette. Specielt modig i den forstand at de med deres gamle lyd var mere udadvendte og med en mere voldsom promotionmaskine sagtens kunne have nået langt større højder. Guderne må vide, at jeg har svært ved at klare ordet 'indie' efterhånden. Uanset hvor meget jeg end måtte høre af musik, der kan påklistres dette mærkat. Så nu bruger jeg det modvilligt: Flere af sangene på Clean Sunset kan i deres udgangspunkt siges at være konventionelle indie rock-perler, men de tilsættes ofte nogle elementer af psych-pop. Overordnet er der mange små detaljer i sangene, der afslører sig ved nærmere gennemlytninger, og det er her, man virkelig belønnes som lytter. Sangene som sange er melodimæssigt stærke nok til at kunne afspilles med succes på et gammelt konfirmationsanlæg, men man bør gøre sig selv den tjeneste at lytte i et par gode høretelefoner, hvor de små indslag virkelig kommer til deres ret.
På ca. 35 minutter når de fire en masse uden nogensinde at sjuske sig igennem eller lyde forhastede. Der er ingen stress á la Architecture in Helsinki eller nyere of Montreal (uden yderligere sammenligning i øvrigt - og den stress er i øvrigt mestendels en god ting i deres tilfælde). Det virker naturligt og sammenhængende, og der er ingenlunde tale om endnu et dansk metervareprodukt. Fyrene har noget på hjerte, og det er umanerligt dejligt at konstatere, at det virkelig kan betale sig at bruge tid på at finde inspirationen, lysten og viljen til at færdiggøre et album. Clean Sunset er en fornøjelse at sætte på den allerførste gang, og det er en fornøjelse at vende tilbage igen og igen og udforske detaljerne. Nu giver brugen af Cézannes St. Victoire-billede måske også mere mening.
Der er tre sange på bandets MySpace fra det nye album. Såfremt der lægges mp3'er ud et sted, bliver de også lagt ud her.
/Martin
