Porcelain Raft og en romers tanker om havet

Under navnet Porcelain Raft udgav italienske Mauro Remiddi primo 2012 sin første fuldlængde, Strange Weekend, på Secretly Canadian. Den romerskfødte komponist havde længe arbejdet med film, teater og været på farten, hvor han bl.a. havde fortolket klezmermusik.

Han begyndte at udgive en stribe EP'er under navnet Porcelain Raft, og efter et stykke tid i London flyttede han til New York, hvor han i en alder af 38 altså udgav den første LP, der var præget af tågede samples og smukke melodier tilsat hans næsten androgyne, underspillede vokal. "Et sted mellem Beach House og M83" som Secretly Canadian har forsøgt at definere det.

Nu er den 40-årige romer snart klar med opfølgeren Permanent Signal, der udkommer 20. august. Herfra kan man nu høre førstesinglen Think of the Ocean, og dét må siges at være en yderst interessant titel, når man tager de geografiske pejlemærker med i betragtningen.

I dag forbinder de færreste vel Rom med et havneareal, da byen jo ligger et lille stykke inde i landet, men byen kunne i romerriget netop vokse sig stor med adgangen fra havnen ved Ostia-provinsen. Her løb Tiberen ganske passende og tillod fint transportmuligheder til Rom, og byen var på denne måde også udmærket sikret mod flådeangreb, hvor andre deciderede havnebyer ville lide mere direkte under et sårbart havneareal. Romerne har i dag Tiberen, og, jovist, de har stadig Ostia, men tanken om havet er altså direkte forbundet med denne smukke flod, der tilmed har resulteret i overdådige broer gennem byen. Havet er for romeren altid til stede i tanken, og når det åbner sig op mod vest, er forbindelsen til byen stadig intakt.

Think of the Ocean starter lettere kaotisk og mere end antyder tristesse. Der er en ensom bekymring i spil, der forstærkes af violinen, som tilmed giver plads til usikkerhed og forvirring. Da klaveret sætter ind, mærker man en lille ændring, der hverken er løsning eller forløsning. Men det er en indgang. Det er begyndelsen på forståelse af en karakters nostalgi og afsavn. Det hele bygger op og bliver ganske intenst. Det er på én gang et voksende kaos og en voksende forståelse til afvikling af selvsamme kaos.

Mauro Remiddi debuterede sent med sin første fuldlængde, og han fortsætter i samme modne spor, hvor han viser en fremragende forståelse for den menneskelige psykologi og kompleksitet.



/Martin