mandag den 29. september 2008

Video: Ponytail - Beg Waves

Vi skrev om Ponytail tidligere i år. Siden da har jeg fået skamlyttet deres nyeste album, Ice Cream Spiritual, der generelt har fået både pæne og sjove anmeldelser rundt omkring. Drowned in Sound siger eksempelvis: "Like an unexpected fist in the face from a five-year-old", mens cokemachineglow rammer plet med: "It is, more than anything else, the sound of a band having too much fun being good to try being great."

Nu har de så en video klar til albummets første sang, Beg Waves, instrueret af Michael Guidetti og David Berezin. Videoen blander så forskellige ting som det spirituelle, fragmenter af meningsløsheden fra 80'erne og noget, der ligner plug-ins fra Windows Media Player - det er ikke til at sige, om de tager pis på YouTube-tidsalderen eller ej, men der er noget sært dragende over værket.

Se med her: Ponytail - Beg Waves

/Martin

2 kommentarer:

mkkkl sagde ...

Jeg er af den holdning at når jeg husker at jeg skal - for det skal jeg - tjekke diverse blogs for at snuble over noget som jeg ikke allerede er snublet over eller for at få presset noget jeg burde snuble over ned over hovedet, så er det her sted så absolut et af de allerbedste steder at starte og derfor føler jeg også godt at jeg kan tillade mig følgende anmærkning, som er godt nok er af en petit proportion, men kke destomindre væsentlig, til jeres links ville det være en fryd, hvis de automatisk åbnede i et nyt vindue istedet for at de kaster os videre! Yep, det var faktisk bare det;-)

Börneblogger sagde ...

Kjære Mix!

Jeg ville ønske, jeg havde teknisk snilde til en sådan operation. Jeg kører selv Firefox, hvor jeg har til vane altid at åbne ting i et nyt faneblad. Men jeg skal prøve at kigge på det!

/Martin