onsdag den 1. oktober 2008

Nyt fra Vampire Weekend

Se lige hvor rare de ser ud. Det er svært ikke at sympatisere med new yorkerne i Vampire Weekend.
Hypen kom hurtigt og er ikke rigtig stoppet endnu. De har tydeligvis ikke lidt under Foals-syndromet (lad os se om sidstnævnte kan revanchere sig engang); de ramte bredt, men forblev accepterede - også i selve branchen. Som Man Man kommer frem til over for Pitchfork:

Pow Pow: "They're a good band, man. I don't give a shit if there's a lot of hype. They're a good band. I love 'em."

Den nye sang, Ottoman, er med på soundtracket til filmen Nick & Norah's Infinite Playlist,
der også har folk som Devandra Banhart (et af hans dårligste numre, Lover), Bishop Allen, Takka Takka, Band of Horses og den elskværdige Mark Mothersbaugh om bord. Sidstnævnte har leveret soundtracks til nogle af vor tids bedste film (læs: Alt af Wes Anderson) og rygtet sagde faktisk, at han havde produceret Ottoman. Dette er desværre ikke tilfældet, selvom brugen af klassiske instrumenter (og i det hele taget Vampire Weekends produktion af disse) gør det oplagt.

Sangen er glimrende, byder på delvist anderledes trommebrug end på albummet, har en glimrende melodi - og sært nok inkluderer sangen linien "this feels so unnatural / Peter Gabriel too", der også var en del af deres egen Cape Cod Kwassa Kwassa. Men det fungerer, og det er stadig sjovt.

Jeg har ingen mp3 af Ottoman, så I må søge den andetsteds. Såsom:

Artikel på Stereogum
Vampire Weekend på MySpace

Bonus: Vampire Weekend på Pitchfork.tv - denne gang teamer de op med en: "Julliard-trained string trio to perform three songs from their self-titled debut in the room where they played their first shows: Columbia University's ADP Literary Society." Se lige hvor rare de ser ud!

/Martin

Ingen kommentarer: