Jinja Safari

Vi nærmer os udgangen af august og dermed et farvel til den sommer, der aldrig var. Engang skrev jeg mangt og meget om vejret på disse sider, men det ændrede sig sjovt nok, da jeg flyttede syd for grænsen. Der er dog stadig så meget dansk i mig, at jeg stadig har en trang til at eksplicitere såvel begejstring som frustration over dette. Lad os blot (dis)kursivere det. Så kan vi både legitimere og fremmedgøre det.

Sommeren, der aldrig var: En kollega kiggede tidligere på ugen ud af vinduet og sagde dette, da hun bemærkede et tyndt tæppe af gråt, der havde viklet sig ind og ud af hverdagen. Løsningen den dag blev for mig de hyggelige australiere Jinja Safari.

Bandet startede som en duo og blev senere udgivet til en kvintet, der er begyndt at lave en del larm på det seneste med deres smittende og ret eksotiske popmusik, som de selv beskriver som "forest rock". De låner lidt mindre fra afropoppen end Vampire Weekend, men de har meget at takke begge for. De er mindre overgearede end Team Me, men de ville være et fint makkerpar. De har helt sikkert lyttet til Sufjan og dyrekollektivet, og det kan man ikke fortænke nogen i. Det er veloplagt popmusik med mange fine detaljer, og vi kan snart forvente et debutalbum på gaden efter en række fine, fine singler og EP'er.

Indtil da kan en masse høres på deres SoundCloud. Der er allerede sket en del siden debutsinglen Peter Pan fra 2010.

Stream: Jinja Safari - Toothless Grin (kan ikke embeddes)



/Martin

Today's Supernatural

Den 3. september er Animal Collective ude med deres nye plade Centipede Hz på Domino. De fleste af os har sikkert haft det svært med ordet centipede de seneste par år grundet én af Hollywood-historiens største fadæser, men Animal Collective lader imidlertid at være blevet et household name i så udpræget grad, at vi på det nærmeste alle elsker dem. Det er der selvfølgelig fin grund til, og man kan kun håbe, at deres fantastiske nysgerrighed og gåpåmod er en del af majoriterens fascination - ud over den åbenlyst fantastiske sangskrivning, forstås.

Førstesinglen Today's Supernatural er (surprise!) en interessant størrelse, der lover godt for resten af pladen og naturligvis lyder umiskendeligt som Animal Collective. Avey Tare synger potent og voldsomt men aldrig vredt, og det bringer til dels tankerne i retning af Strawberry Jam-æraen i en mere kraftfuld levering.



/Martin

Og det næsten uundgåelige og irriterende p.s.

Jeg kan forstå folk, der bebrejder mig for at nævne Animal Collective for ofte. Jeg er endda selv træt af det og har nævnt det i flere indlæg. Nu er vi endda i 2010!
I forlængelse af det sidste indlæg om Vampire Weekends nye album Contra (kan stadig streames) har jeg efterfølgende bemærket, hvordan flere sange lyder til at kunne have fundet inspiration i, ja, Animal Collective. Det trætter mig næsten at sige det, men jeg skriver det alligevel. For tanken er sjov, og det er ingenlunde umuligt, når man tænker på, hvor nysgerrige og eksponerede begge gruppe er. Flere sange på Contra daterer tilbage til 2008, og jeg vil ikke påstå, at Merriweather Post Pavilion har været en direkte inspiration. Det er mere elementer fra Feels, der kan høres. Specielt i en sang som White Sky men også i eksempelvis California English. Bidder af vokalen, koret, trommerne, de forskellige temposkift. Jeg håber ikke, jeg er den eneste, der kan høre det, for så er jeg i sandhed hjernevasket af AC. Uanset hvordan det måtte forholde sig, er Contra kun blevet bedre siden i går, og du bør stadig investere i det i næste uge.

/Martin

p.s.: P.s.

En julehilsen

Det er muligt, at nogle læsere ikke går særligt op i julen. Men de vil nok tilgive mig for at ville ønske en glædelig én af slagsen! Et billede af Animal Collective og lidt ord fra Noah Lennox vil nok også formilde selv de værste Grinch'er. Musikskribenten Simon Christensen, der bl.a. repræsenterer Gaffa, har for nylig interviewet netop Noah Lennox og har i den forbindelse givet en lille gave til Börneblogger i form af en lille eksklusiv interviewbid. En længere artikel og interview lægges ud på Gaffa. Her er en ganske interessant detalje om Merriweather og den nye EP, Fall Be Kind:

SC: EP'en er skrevet i samme periode som Merriweather?

NL: Vi troede faktisk, vi havde nok materiale i den periode til at lave to plader, men det endte med, vi hverken havde nok tid eller materiale til to albums, så vi endte med lave Merriweather.

SC: Hvordan skaber I en helhed ud af overskudsmateriale?

NL: Ofte har vi tre sange, som har hver deres stemning, men så har vi sådan set bare skrevet to sange mere, som lægger sig imellem og binder de andre numre sammen.

SC: Hvordan kan du skille inspirationerne til at skrive sange for Panda Bear og Animal Collective?

NL: Det sker så tidligt, at jeg bestemmer mig, inden jeg sætter mig ned og skriver sangen. Det er kun i to tilfælde, at jeg rent faktisk har været i tvivl. Det er også et spørgsmål om, at hvis du skriver sange til Animal Collective, så er der nogle strukturelle ting, fordi vi er tre eller fire mennesker, der skal spille det (Animal Collective har de seneste halvandet år turneret som trio, red.). Du kan ikke bare producere det selv, gå i ekstremer eller fylde hele lydbilledet ud, for der skal være plads til de andre. Derfor holder jeg skitserne på den simple side, hvis man ser på det helt generelt, når jeg skriver til Animal Collective.

Et stort tak til Simon Christensen for denne bid - og for at dele nedenstående video og sang af Drexciya, der angiveligt skulle have været en stor inspiration for både Noah Lennox og resten af Animal Collective i forbindelse med Merriweather. Disse undervandseventyr giver helt lyst til et gensyn med den fantastiske Life Aquatic. og EP'en her i stedet. Vi har altid haft lyst til at udgive det materiale, vi har arbejdet med i én eller anden form, og da vi skulle lukke albummet, så var der de her sange til overs. Vi har valgt EP-formatet, fordi vi gerne vil have fornemmelsen af, at vi kan skabe et samlet hele.



Nogle glædelige juledage ønskes alle!

/Martin

Deastro

Tilbage i efteråret skrev jeg kort om pladeselskabet Ghostly International. I sidste uge blev Choir of Young Believers så offentliggjort som deres nyeste signing, og minsandten om ikke selskabet nu igen dukker op foran mig.
Denne gang gennem amerikanske Deastro. Bag dette superhelteinspirerede alter ego gemmer sig 22-årige Randolph Chabot fra Detroit. En elektronisk musiker, der snart har lavet musik i et årti. Efter at have udgivet nogle plader selv og indspillet et hav af demoer i sine forældres kælder (ægte DIY med selv at indspille, producere, brænde, tegne artwork, klippe og klistre) er den unge knøs altså nu endt hos Ghostly, der skal udgive hans kommende album Moondagger, der udkommer d. 23. juni. Det bliver hans første album med hjælp fra andre musikere. Ja, næsten som et band.

Chabot selv kalder sine sange for "space symphonies", og det er ikke helt ved siden af. Vedlagte sang Parallelogram lyder som en blanding af Mew, The Mary Onettes, Animal Collective (anno Feels) og Shugo Tokumaru. Om man så kalder det popelektronisk shoegaze eller bare humørfyldt pop kan være godt det samme. Chabot formår at sløre grænsen mellem det elektroniske og mere klassisk poppede. Om kvaliteten kan holdes gennem hele Moondagger skal blive spændende at høre.

MP3: Deastro - Parallelogram

/Martin

Rehype: The Ruby Suns

Ved flere lejligheder er The Ruby Suns blevet hypet på denne blog, og efter en ganske fin koncert på Musikcaféen i går fortjener de lidt mere. Hvilket også for mig er en lejlighed til at ønske læserne en herlig, solfyldt weekend.
I efteråret så jeg dem på VoxHall som support for The Dodos, hvor det virkede som et lidt for stort spillested, når nu de kun var frontmand Ryan McPhun og en kvinde på scenen. Derudover var efteråret ikke ideelt til at skabe en ramme om deres musik. Ja, og så var de to ikke specielt oplagte og virkede en smule bitre over fremmødet.

Situationen var en ganske anden på Musikcaféen, hvor McPhun (denne gang med en mand) virkede en del mere oplagt. Det var en hel del mere elektronisk end sidste gang, og flere kommenterede bagefter, hvor meget Animal Collective der egentlig var i det. Bedst var det, når inspirationen fra afrobeat gjorde sig gældende. Når det elektroniske blandede sig med det for os ganske eksotiske.

Når vi samtidig havde yderst kompetente DJs bagefter i form af New Slang DJ Collective, var det svært ikke at stå med følelsen af en ganske vellykket aften. Er du i København i aften, bør du derfor tage på Rust og danse weekenden ind til tonerne af The Ruby Suns.

Rigtig god weekend, kære læsere. Og husk at nyde solen.

MP3: The Ruby Suns - Palmitos Park (El Guincho cover)
MP3: The Ruby Suns - Birthday (The Beatles cover)
MP3: The Ruby Suns - Tane Mahuta

(klik på etikken med "The Ruby Suns" herunder og find mere mp3'er)

/Martin

Farvel til januar

For at fejre at januar måned denne weekend bliver til en smukkere måned, slynger jeg disse anbefalinger ud.

Først og fremmest er der nyt fra Animal Collective, ja, nyere end materiale fra Merriweather Post Pavilion. Ved en BBC Session spillede de således sangen What Would I Want Sky, der er mere stille end det nyeste album og højst anbefalelsesværdig. Kollegerne hos den herlige blog I Guess I'm Floating har lagt ud her:

MP3: Animal Collective - What Would I Want Sky (BBC Session)

I det mere afslappede hjørne har vi de ganske nye amerikanere i Real Estate. Jeg ved ærlig talt ikke meget om dem, og det er ikke nemt at opstøve info om dem. Så lad os koncentrere os om musikken.

MP3: Real Estate - Black Lake
MP3: Real Estate - Suburban Beverage
MP3: Real Estate - Fake Blues

Bemærk at man ved nogle af disse links ikke kan højreklikke - man skal ind på siden og så hente derfra.

Til sidst en lille nyhed om engelske Fanfarlo (billedet). De har i ganske lang tid været spået en stor fremtid, bl.a. af Drowned in Sound, og nu har de så et album klar digitalt om to uger. Det skal blive spændende at høre, om de stadig formår at lave spændende, engagerende sange med violin og klokkespil til at akkompagnere deres forholdsvis traditionelle indie rock. De er flere gange med sammenlignet med The Arcade Fire, hvilket godt kan forsvares. De er dog en del mindre selvhøjtidelige end canadierne.

God weekend - og husk at købe billet til Animal Collective i Amager Bio. Der er næsten udsolgt.

/Martin

Nogle albums vi glæder os til i 2009

At komme i gang med et nyt år er svært for mange. Den åbenlyse symbolik er svær at ignorere, den første måned er mørk, ambitionerne er mange, frygten for skuffelser synlig - alt bidrager for mange til et sortsyn, som det kan tage flere uger eller måneder at komme over, før lykken først rigtigt vender med forårets komme. Som en lille hjælp mod denne, årets første måned kommer her nogle bud på udgivelser, vi med spænding afventer i 2009.
Året har allerede været så gavmildt at give os det nye Animal Collective, Merriweather Post Pavillion (digitalt - fysisk udgivelse følger). Jeg vil ikke holde mig tilbage: Det er ikke blot en triumf, ikke blot fantastisk. Det er ikke blot et studie i sonisk elegance. Det er genialitet i sin rene form. Mere om det en anden god gang.

Beirut - March of the Zapotec, 1. februar.

Zach Condon er ikke tilfreds med at dyrke det samme udtryk to gange i træk, og nu går han efter noget mere elektronisk, hvilket man har kunne høre på forløberperlen My Night With the Prostitute from Marseille. Et udtryk han faktisk dyrkede et par år, før han faldt for Balkan-lyden. Dengang under navnet "Realpeople", som han også udgiver under sammen med "Beirut"-navnet i 2009.

Grizzly Bear - TBA, maj. Grizzly Bear er de seneste år vokset og vokset. Både i udtryk og hvad angår deres fanbase. På deres kommende udspil vil de gøre mere for at fange deres liveudtryk, hvilket de fleste nok vil juble over. I studiet har de bl.a. haft besøg af Victoria LeGrande fra Beach House.

Yeah Yeah Yeahs - TBA, engang i 2009. Jeg ved ikke meget om den kommende Yeah Yeah Yeahs - men jeg ved, at det er en mærkelig tanke, at det kun er deres tredje fuldlængde, og at de har lovet, det ikke lyder som noget, de har udgivet før. Vi kan håbe, det ikke bliver lige så pænt som Show Your Bones.

Blikk Fang - TBA, engang i 2009. De har indtil videre formået at holde kortene tæt ind til kroppen, selvom interessen er massiv. Interessen er massiv af to grunde. 1) Det ene medlem er Kevin Barnes fra of Montreal og 2) Det andet medlem er Andrew Vanwyngarden fra MGMT. Jeg gætter på, de har bandnavnet fra Kevin Barnes' norske viv.

The Decemberists - Hazards of Love, 24. marts. Indtil videre har The Decemberists udgivet fire LP'er og fem EP'er (heraf en enkelt som liveudgivelse). Af LP'erne har to været gode og to rigtig gode. Og så skriver Colin Meloy altid medrivende, eventyrlige tekster af den type, man ikke finder andetsteds i disse tider. Med andre ord skal der nok være noget at se frem til.

Morrissey - Years of Refusal, 17. februar. Morrisseys solokarriere har været en blandet fornøjelse, men det er umådeligt svært ikke at lade sig charmere af englænderen. Han når aldrig op på siden af det, der blev indspillet med The Smiths, men mindre kan vel også gøre det?

Og nu kommer der ikke mere tekst - blot en lang liste. Men hvilken liste! Ikke alle kunstnere har garanteret udgivelser i år, og nogle er altså på rygtestadiet. Men lad os leve i en drømmeverden og håbe på, at vi virkelig får udgivelser fra disse kunstnere (det skal dog siges, at størstedelen af dem har bekræftet, at de udgiver i 2009):

The Wrens, Wilco, Built to Spill, Jeff Mangum, My Bloody Valentine, HEALTH, Pterodactyl, A.C. Newman, The National, Jay Reatard, Explosions in the Sky, The Deadly Syndrome, Trail of Dead, Maps and Atlases, Handsome Furs, Black Lips, Menomena, BOAT, Bat for Lashes, Klaxons, Patrick Wolf, frYars, The Boy Least Likely To, Mew, Broken Social Scene, Akron/Family, Crystal Antlers, Passion Pit, Malajube, Swan Lake, Dan Deacon, Doves, Shout Out Louds, The Radio Dept.

... Puh. Hvem har vi glemt?

/Martin

Open up your / Open up your / Open up your / Door!

I starten af det nye år er det tid til det nye Animal Collective-album Merriweather Post Pavilion, der har fået masser af omtale for både materialet (et par sange er leaket og spillet live) og... Ganske meget andet. Netop de leakede sange har fået blogs til at lægge sangene op, hvilket bl.a. Grizzly Bear også har gjort på deres blog. Indtil de fik problemer med "Web Sheriff", der var ude med riven på vegne af Domino. Nu har Bradford Cox også blandet sig med en noget alternativ indgangsvinkel.

Animal Collective har indtil videre kun udgivet gode albums - de fleste af dem endda fantastiske. Med dette års EP, Water Curses, er det da også svært ikke at glæde sig. En tårefremkaldende smuk miniudgivelse.

Hold øje de kommende dage, hvor Börneblogger Camilla sætter sig igennem med sin årsliste.

Og med et citat fra amerikanernes kommende album ønskes I hermed en dejlig jul (såfremt I er til den slags):

OPEN UP YOUR / OPEN UP YOUR / OPEN UP YOUR / DOOR!

EDIT: Det lyder vist mere som "throat" end "door" efter et par tusinde gennemlytninger!

MP3: Animal Collective - Brother Sport (NPR Live)

/Martin

Pallers + Blackout Beach

Kort og godt: To nye sange til jer, kære læsere.

Pallers er en ny elektronisk duo fra nabolandet Sverige. De er netop blevet signet til det fine Labrador, der udgiver debut EP'en Humdrum d. 3. december.
Ud fra dette første nummer er der en del i vente for os lyttere. Det er en smule dystert, men med glimt af håb. Kjanske som på billedet.

MP3: Pallers - Humdrum

Blackout Beach er et soloprojekt fra den smågale Carey Mercer, der nok er bedst kendt som sanger og guitarist fra Frog Eyes. Det skal dog ikke glemmes, at han også udgør en tredjedel af det undervurderede Swan Lake. Han har kun udgivet et enkelt album under navnet Blackout Beach, mens det andet album, Skin of Evil, er på vej.
Første sang vi har hørt fra pladen, Cloud of Evil, starter som noget, der kunne være et remix af Animal Collectives Purple Bottle, men viser sig hurtigt som værende del af Mercers karakteristiske, mareridtsagtige univers - dog i mere elektronisk form end hos hans andre bands. Som han tidligere har bevist på plade og til koncerter, er han stadig en skræmmende sanger. Og skræmmende dygtig.

MP3: Blackout Beach - Cloud of Evil

/Martin

Coconot + El Guincho = Spansk varme

Spanien har i mange år lidt under at være et land, der musikalsk ikke har bidraget med specielt meget godt (endsige relevant). De seneste år er opmærksomheden dog vokset, primært grundet den ene succesfulde festival efter den anden, og nu er den mere eksperimenterende musik også ved at følge med.

Pablo Díaz-Reixa er i år blevet kendt vidt og bredt under navnet El Guincho med albummet Alegranza, der har opnået rigtig fine anmeldelser (også af orlovsblogger Camilla). Den officielle udgivelse er dog i mange lande skubbet til den 13. oktober, så det skal blive spændende, om hypen også når længere i Europa.

Pablo startede dog før sit El Guincho-projekt som trommeslager i Coconot - et band, der deler flere ligheder med hans soloprojekt. Det er svært at opstøve info om bandet - ikke engang en udgivelsesdato på deres netop leakede album, Cosa Astral, har jeg kunne finde.
Hvor El Guincho er tættere på Panda Bear, er Coconot tættere på Animal Collective, selvom brugen af samples stadig er massiv hos disse spaniere. De har, ligesom det gælder for forbillederne (tillader jeg mig at forestille mig, at de er), en nysgerrig og legende tilgang til musikken, men lidt gemt væk i lydbilledet er der alligevel godt med melankoli at hente. 'Reflekterende' vil ikke være helt forkert at benytte. Det er ikke lyden af barndom - det er lyden af mindet om barndommen.

Albummets ni sange varer samlet lige under en halv time og er forholdsvis nemme at komme igennem, hvor El Guincho for nogen er sværere at klare med de længere, repetitive sange (jeg tillader mig at bruge ordet 'repetitiv' for halvdesperat at indikere en forskel på dét og det mere negativt klingende 'ensformig').
Det har ikke været muligt at finde mp3'er at dele ud af, og MySpace-siden har i øjeblikket kun en enkelt sang oppe. Såfremt jeg støder på mp3'er med spanierne, vedlægger jeg links med det samme!

Coconot på MySpace

/Martin

"Er det ikke Animal Collective?!"

Min medblogger Camilla sad forleden og spillede lidt musik for mig. Begejstret troede jeg, at jeg havde genkendt tonerne af Animal Collective, selvom sangen ikke lige lød bekendt. Hun kunne så berette, at der var tale om det ret ukendte Netherfriends. Tre unge canadiere, der nu er bosat i Chicago.

Trioen startede som én. Shawn Rosenblatt spillede og indspillede alle instrumenter og indså, at han havde brug for flere medlemmer til de shows, han begyndte at få tilbudt i lokalmiljøet. Snart var Angie Kang og Paul Newmann med på vognen, og nu er alle med i den kreative proces, der udfolder sig i Shawns soveværelse (vi taler naturligvis om musikken...).

Tilbage til sammenligningen med Animal Collective. Mange bands i dag hører efterhånden den sammenligning, og den er til en vis grad fair i dette tilfælde - i hvert fald i enkelte sange. Såsom Nunya. Andre sange har også elementer af Annuals, Le Loup og endda galskaben fra Man Man og Tom Waits i sig.
Musikken mangler måske endnu at adskille sig fuldstændigt fra forbillederne, men de behersker det småpsykedeliske rigtig godt og indfletter fint en del temposkift.

Gruppen har udsendt en demo ved navn Home Is Where My House Is på kasettebånd (til de af jer, der stadig kan afspille sådanne), der kan erhverves via Omaha-selskabet I'm Drinkin This. Den kan også købes for 3$ som CDR af bandet selv.
Og nu har de så også færdigindspillet en 7" med titlen Feathers and Dots. Den udgives af Black and Greene Records. Bandet lader til delvist at undgå den digitale musiktidsalder.

MP3: Netherfriends - Tac Tac
MP3: Netherfriends - Stop Smoking A$$hole Cigarettes (dårlig titel - god sang)

/Martin

Ecstatic Sunshine

Beach House har hjemme i Baltimore, Maryland. Animal Collective startede deres samarbejde i Baltimore, Maryland. De sidste par dages indslag er en del af Wham City-kollektivet, der lover godt for østkystens fremtid. Der er meget at elske fra Baltimore, Maryland. Baltimore, Maryland. Nu nævner jeg ikke navnet mere i dette indlæg.

I dag fortsætter vores lille serie med trioen Ecstatic Sunshine. Et forunderligt band, der ofte ligger på grænsen mellem ambient (lidt over i moderne High Places-ambient) og den mere psykedeliske rock i en mere livlig version. Grænsen kan endda udvides til det direkte punkede. Punk i No Age-forstand uden vokalen. Men genrespekulation går altid grueligt galt og passer aldrig på alle sange, så det er nemmere bare at give dem et lyt. De spænder vidt, men klarer det glimrende.

De er svære at finde mp3'er med, så denne gang må I nøjes med MySpace og YouTube.

Ecstatic Sunshine - Anagram (live)



/Martin

AU! ..... (???)

Det er ikke Australien eller et smerteligt udbrud der her refereres til, men derimod et band, jeg først i går ved et tilfælde fik lyttet til. De hedder noget så minimalistisk som AU (udtales Ay You) og residerer i det smukke Portland, Oregon, hvor de fifler med exceptionelt behagelig musik.

Bedst kan de vel beskrives som en blanding mellem Efterklang, Animal Collective, Deerhunter og Le Loup, og da dette er fire helt vidunderlige bands, kommer det nok heller ikke bag på nogen, at de med deres selvbetitlede debutalbum fra 2007 fik gode anmeldelser over hele linien, samt blev inviteret til at tournere med blandt andet Grizzly Bear, Beach House, Blitzen Traper, Phosphorescent og Fleet Foxes.

I juni i år udgiver de så allerede deres andet album "Verbs", hvor nummeret RR vs. D er på. Dette nummer kan nu - sammen med udvalgte "gamle" numre - høres på deres myspace, og hvis man finder ud af, at dette appellerer til ens milde sind, kan det downloades her:

Mp3: AU - RR vs. D

/Camilla

Panda Bear - Comfy in Nautica video

Comfy In Nautica var én af de bedste sange fra én af de bedste plader fra 2007, Person Pitch (Paw Tracks) af Panda Bear fra Animal Collective.
Længe har jeg overvejet, hvordan videoen ville blive, og nu er svaret her! Den er instrueret af Patrick O'Dell og Sam Salganik og kan ses her:



Sangen blander, som albummet i det hele taget gør det, vores musikalske arv fra slutningen af 60'erne og opefter med det moderne, og denne unikke stemning fanger videoen udmærket, selvom den samtidig er en smule kedelig.
På Noah Lennox' MySpace er der i øvrigt et link til en blog, hvor han og konen Fernanda Pereira sælger nogle smukke sweatshirts (for tiden udsolgt). Og så skal det siges, at de er bosat i Portugal og ikke i New York, New York, som der misvisende står på Panda-MySpace.

MP3: Panda Bear - Comfy In Nautica
MP3: Panda Bear - Bros (edit) - køb hele albummet for den fulde 12-minutters version!
MP3: Panda Bear - Ponytail

/Martin

Animal Collective - Water Curses EP

Jeg vil ikke holde mig tilbage med at bruge det stærke ord "genialt" om Animal Collective. Deres forfriskende toner er en konstant inspiration, og de er blandt de få, der i dén grad formår at blande det eksperimenterende med det tilgængelige.
I maj udkommer så en ny EP med titlen Water Curses fra den produktive gruppe (8 LP'er og snart 3 EP'er siden dannelsen i 2000).

Tracklisten lyder:

01 Water Curses
02 Street Flash
03 Cobwebs
04 Seal Eyeing

Og så vil enkelte læsere måske bemærke et par ændringer, idet en tidligere offentliggjort liste bød på:

01 Street Flash
02 Water Curses
03 What I Do
04 Holland, 1945

Ærgerligt er det, at vi altså ikke får muligheden for at høre deres cover af Neutral Milk Hotels Holland, 1945 fra ét af nyere tids mest betagende albums, In The Aeroplane Over the Sea (læg mærke til det smukke cover).
EP'en er måske allerede leaket, og vi har måske hørt den, og den er måske fantastisk, og den efterlader måske et indtryk af, at Animal Collective har fundet tilbage til den mere reflekterende stemning fra Sung Tongs.

I øvrigt er de offentliggjort til Hove Festival i Norge. Og efter de seneste ugers lidt sløje tilføjelser til Roskilde må de godt snart hive disse dyr op af hatten.

MP3: Animal Collective - Water Curses

/Martin

Årets album 2007 - Martin

Så kunne jeg få mig sneglet færdig med listen over årets albums fra 2007. Et år, der startede ud med udgivelser fra giganter inden for indie-verdenen - såsom Modest Mouse, The Shins, Bloc Party, Clap Your Hands Say Yeah og The Arcade Fire. Et år med skuffelser og et år med masser af overraskelser. Et år hvor new rave begik selvmord kort tid efter sin fødsel. Faktisk et utroligt interessant og underholdende år for musikken.

Her er undertegnedes top 25:

25. Deerhunter - Cryptograms

Et forførende og lumsk album, der afslører sig selv langsomt. Med sanger Brandon Cox i front hypnotiseres lytteren gennem en næsten uovertruffen sans for detaljer.

MP3: Deerhunter - Spring Hall Convert

24. Battles - Mirrored

En helt anderledes måde at tænke musik på og et ganske godt bud på lyden af fremtidens musik.

MP3: Battles - Atlas

23. Do Make Say Think - You, You're a History in Rust

Det nyeste album fra canadierne byder stadig på jazzede arrangementer, men er deres hidtil mest tilgængelige.

Stream: MySpace

22. Yeasayer - All Hour Cymbals

Et på alle måder organisk album. Det er varmt, kompliceret og befriende menneskeligt.

MP3: Yeasayer - 2080

21. LCD Soundsystem - Sound of Silver

Denne præcise blanding af traditionelle virkemidler fra rock og dance rammer helt rigtigt på stort set hele Sound of Silver.

Stream: MySpace

20. Frog Eyes - Tears of the Valedictorian

Frog Eyes er først og fremmest smukt grundet Carey Mercers utrolige vokal, der excellerer i det desperate. Hvor hans partner i Swan Lake, Spencer Krug, er skræmmende perfektionistisk i sin tilgang til produktion, fungerer det mere rå til gengæld her.

MP3: Frog Eyes - Bushels

19. The Shins - Wincing the Night Away

På deres nyeste udspil trækker amerikanerne mindre på inspiration fra 60'erne, mens sangstrukturerne er blevet mere komplekse. Det slipper de gudskelov ret heldigt fra!

The Shins - Phantom Limb

18. Menomena - Friend and Foe

Det blev døbt "the first great indie rock album of 2007", og det endte med at være ét af de absolut bedste. Fokuseret og poppet.

MP3: Menomena - Wet and Rusting

17. A Place to Bury Strangers - s/t

De er flere steder blevet kaldt "The loudest band in New York". Og alt imens det ikke er larm i samme forstand som f.eks. HEALTH, så er guitarproduktionen smukt støjende. Kompositionerne og rytmesektionen leder ofte tankerne hen på Joy Division.

MP3: A Place to Bury Strangers - To Fix the Gash in Your Head

16. Iron & Wine - The Shepherd's Dog

Sam Beam har udvidet Iron & Wine til et større orkester, og al frygt for mangel på intimiteten fra Our Endless Numbered Days bliver manet til jorden fra første lyt.

MP3: Iron & Wine - Innocent Bones

15. Okkervil River - The Stage Names

Førstesinglen Our Life Is Not a Movie Or Maybe åbnede ørerne for folk, der aldrig ville være faldet for det foregående album Black Sheep Boy. Og således fortsætter hele dette album, hvoraf det kun kræver en enkelt gennemlytning at forstå, hvorfor de med ét slag er blevet så store.

MP3: Okkervil River - Our Life Is Not a Movie or Maybe

14. Efterklang - Parades

Dansk musik er først blevet rigtig interessant inden for de seneste fem år, og det krones nu med 'Parades' - det bedste danske album nogensinde. Intet mindre.

MP3: Efterklang - Mirador

13. The Twilight Sad - Fourteen Autumns and Fifteen Winters

Disse skotter imponerede os først med That Summer, At Home I Had Become the Invisible Boy, og resten af albummet følger trop. De rørende tekster bliver udleveret på en charmerende Glasgow-accent, der er svær ikke at falde for.

MP3: The Twilight Sad - Cold Days From the Birdhouse

12. Kevin Drew - Spirit If...

Et album med en længde på over en time er ofte svært at komme igennem uden kedelige øjeblikke, men Broken Social Scenes primus motor klarer sig elegant igennem - med hjælp fra kolleger fra netop Montreal-kollektivet.

MP3: Kevin Drew - Tbtf

11. No Age - Weirdo Rippers

Dean Spunt og Randy Randall danner tilsammen No Age, der efter fem EP'er på fem forskellige selskaber nu har samlet deres bedste materiale på denne første LP. De skaber fyldige sange med simple midler, og det er svært ikke at beundre de modige sangstrukturer.

MP3: No Age - Neck Escaper

10. Panda Bear - Person Pitch

Det tager lidt tid at komme rigtigt ind i Noah Lennox' seneste udspil, men det er det hele værd. Der går Løvernes Konge i den, og det er både varmt og bekræftende.

MP3: Panda Bear - Comfy in Nautica

09. The Clientele - God Save the Clientele

Englænderne er stadig velegnede til de sene aftentimer, men God Save the Clientele er mere udadvendt end tidligere hørt, og det klæder dem gevaldigt. Det er musik til vinteren, og det er fandens hyggeligt.

MP3: The Clientele - Bookshop Casanova

08. Radiohead - In Rainbows

Giganterne søger ikke længere at forny, og det kan vi sagtens tilgive dem for. Spilleglæden og overskuddet høres tydeligt - og hvor er det befriende.

Stream: MySpace

07. Of Montreal - Hissing Fauna, Are You the Destroyer?

Kevin Barnes er en entertainer af natur - og nu har han minsandten lært at fokusere. Det gør Hissing Fauna... til et overdådigt popalbum med en yderst kitsch produktion.

MP3: Of Montreal - Suffer for Fashion

06. Bloc Party - A Weekend in the City

Bloc Party på denne placering giver måske ikke megen indie cred, men det er et forbandet stærkt og homogent album, der fortjener stor ros.

Stream: MySpace

05. Animal Collective - Strawberry Jam

Animal Collective har altid været svære at beskrive, og det er måske bedst bare at lade være. De er flyttet på et større selskab, men integriteten er stadig i top.

Stream: MySpace

04. Beirut - The Flying Club Cup

Zach Condon er ét af vor tids største musikalske talenter. Debutalbummet Gulag Orkestar afslørede et kæmpe potentiale og fungerede fint som album med sin gennemgående lyd inspireret af sicilianske bryllupper og begravelser samt østeuropæiske gadeorkestre. Nu har den unge sanger bevæget fokus mod Frankrig og dennes kammermusik, hvilket har resulteret i et hav af dejlige sange.

MP3: Beirut - A Sunday Smile

03. Sunset Rubdown - Random Spirit Lover

Spencer Krug åbenbarede sig for første gang for undertegnede i efteråret 2005, da Wolf Parade skød klart frem på stjernehimlen. Mange så i starten Sunset Rubdown som 'blot' et sideprojekt, men det er meget mere end det. På Random Spirit Lover viser Spencer Krug, at han hører til én af de mest kompetente, innovative og endda perfektionistiske sangskrivere i dette årtusinde.

MP3: Sunset Rubdown - Winged/Wicked Things

02. Patrick Wolf - The Magic Position

Patrick Wolf er en ægte engelsk diva. Han truer med at trække sig tilbage fra musikverdenen, han fyrer sin trommeslager på scenen, og... Han skriver popsange som få andre. Efter Wind in the Wires kom førstesinglen Accident & Emergency som en kolossal, upbeat overraskelse. For at bruge en kliché har Patrick Wolf fået flere farver på paletten, og disse bliver brugt til fulde.

MP3: Patrick Wolf - The Magic Position

01. The National - Boxer

I 2005 udgav kvintetten fra Brooklyn Alligator. Et album, der voksede og voksede på trods af sin umiddelbare charme.
Boxer indeholder ikke en power-sang som Mr November, men fungerer i stedet (om muligt) endnu bedre som album. De danner gennem det rastløse trommespil, de skarpe guitarer og Matt Berningers dybe røst en helhed, der giver bedre mening end noget andet album fra i år. Et utal af gennemlytninger senere har jeg stadig lyst til at vende tilbage og lade Fake Empire starte denne nydelse af et album igen igen igen.

MP3: The National - Fake Empire


Mange andre fine albums fandt også deres vej til udgivelse i 2007, og her skal med stor ære nævnes kusntnere som f.eks. Stars of the Lid, Le Loup, High Places, The Besnard Lakes, Parts & Labor, Apparat, A Sunny Day in Glasgow, HEALTH, The Deadly Syndrome, Jens Lekman, Justice, Simian Mobile Disco og mange flere...
Og før folk undrer sig over manglen på The Arcade Fire, Interpol, Editors og Modest Mouse, bedes I vente til offentliggørelsen af listen over "Milde skuffelser fra 2007"!

/Martin

Yeasayer

Himmelstræbende og komplicerede vokaler og melodier. Klap, calypso og afrobeats. Rytmiske guitarer, skrig og børnekor. Nedskrevet lyder det umiddelbart som en kaotisk udgave af Løvernes Konge, men egentlig er det blot en kort beskrivelse af Yeasayers debutalbum ”All Hour Cymbals”, der blev udgivet af selskabet We are Free her den 23. oktober.
Brooklynbandet vandt diverse musikelskeres interesse, da de tidligere på året udgav deres første single ”2080”. Her kommer deres noget pessimistiske syn på fremtiden til udtryk blandt andet igennem linierne: ”I can’t sleep when I think about the times we’re living in / I can’t sleep when I think about the future I was born into”. Da de senere i sangen bryder ud i intense ”Yeah yeah’s!”, må man som lytter og skabsemo sætte sig ned og erklære, man er forelsket. Denne catchphrase gør også ”2080” til et af de nok mest tilgængelige numre på pladen ved første gennemlytning, da det er et intet mindre end prægtigt popnummer! Resten af ”All Hour Cymbals” har dog en gennemgående lyd og rød tråd, og vinder derfor meget ved nogle få ganges trykken på repeat.
Yeasayer er allerede gentagende gange blevet sammenlignet med blandt andet Arcade Fire (...) og Animal Collective grundet deres dystre lyd, og det er da også muligt at se lighederne med især Animal Collective. Nok er de hypede, men noget tyder på, at de rent faktisk har fortjent den opmærksomhed, og har man ikke fået investeret i deres album, så burde man gøre det nu, og så ellers holde et vågent øje med bandets videre musikalske færd.

Mp3: Yeasayer - "2080"
Find flere mp3'er på Daytrotter Session

/Camilla

Le Loup

Washington-gruppen Le Loup har allerede nydt noget opmærksomhed på diverse blogs, men jeg har først fået lyttet til dem for nylig - og hvilken skam. Derfor bliver jeg også nødt til at skrive om dem. Der må være andre som mig, der også har brug for den sidste anbefaling.
Le Loup er allerede blevet signet af Hardly Art, et underselskab af Sub Pop, og har her udgivet debutalbummet The Throne of the Third Heaven of the Nations Millennium General Assembly.
De kan til tider lyde som Animal Collective i deres mere reflekterende øjeblikke - måske mest af alt visse numre fra Sung Tongs - men de er bestemt også mere end det.

Le Loup - Le Loup (Fear Not)
Le Loup - We Are Gods! We Are Wolves!

/Martin