torsdag den 10. september 2009

Maserati

Nogle gange er det ikke tilfældigt, hvilke associationer man kan få gennem kombinationen af et bands musik og deres navn. Maserati fra Athens, Georgia er ofte lyden af et bilspil. Nogle gange i arkadeversion, andre gange i opdateret version. Vedlagte mp3, Monoliths, blev endda beskrevet af min bloggerbroder som "en Nintendo 8-bit-sang i en PlayStation 3-udgave." En meget rammende beskrivelse - hvor diffust det end må lyde, før man har hørt sangen.

Ellers beskrives de vel bedst som en art opdateret post-rock med klare spor fra elektronisk og mere psykedeliskorienterede traditioner. I enkelte sange kan de næsten betegnes som beslægtede med Holy Fuck og Trans AM.
Gruppen er signet til Temporary Residence Limited, der også har eller har haft navne som Eluvium, Explosions in the Sky og Mono.

MP3: Maserati - Monoliths

/Martin

Ingen kommentarer: