onsdag den 6. januar 2010

Det uundgåelige indlæg om Vampire Weekend

Igen i år kommer vi til at tale meget om Vampire Weekend. Debutalbummet er stadig holdbart og blev eksponeret ganske vanvittigt. Der var nogle år i begyndelsen af det forgangne årti, hvor man talte (for) meget om den svære 2'er. For de fire velklædte drenge i Vampire Weekend må det da også have været umuligt ikke at tænke i de baner. Med deres første EP var de darlings hos hipsters i NYC. Med debutalbummet ramte de meget bredt uden at forarge et stort antal feinschmeckere. Jovist, alle kan ikke lide Vampire Weekend, men det er lykkes dem at ramme mange forskellige segmenter - og undskyld brugen af det kolde ord i en tid, der i forvejen er kold.

Det klassiske spørgsmål er selvfølgelig, om man skal lave debutalbummet vol. 2, eller om man skal prøve noget nyt - og i givet fald hvor nyt det skal være, og hvordan det skal være nyt. Lad det være sagt med det samme: Vampire Weekend har med opfølgeren Contra begået et meget smukt og livsbekræftende album, der er ganske forskelligt fra det selvbetitlede debutalbum.

Når jeg ser på coverbilledet og dertilhørende skrifttype, kommer jeg til at tænke på Wes Andersons fabelagtige (jeg sparer ikke på adjektiverne) The Royal Tenenbaums. Det ligner et polaroid til en casting med Wes, og hele albummet lyder da også som en inspirationskilde til et manuskript af den småexcentriske og umådeligt dygtige auteur.

Hvor mange på debutalbummet fremhævede sammenblandingen af vestafrikansk og vestlig pop, er det på Contra værd at bemærke sig, hvor imponerende en hybrid man egentlig har med at gøre. Imponerende fordi så meget sammenblandes - uden det på noget tidspunkt bliver for meget. Inspirationen fra bl.a. Mali lader sig stadig vise, ligesom også de herlige strygere igen har fundet vej på flere sange, men der er bestemt meget nyt at hente.

Ezra Koenig lyder på flere sange mere som Paul Simon end nogensinde før, hvilket bestemt ikke er ment negativt. Autotuner, sampling, ballader... Jo, der er meget nyt at hente. Der er dog ingen grund til at bekymre sig om, hvorvidt Vampire Weekend nu har kunne følge op på debutalbummet. Jeg er mere bekymret for, hvordan de mon skal finde på tilstrækkelige virkemidler til album nr. 3!
Albumåbneren Horchata fangede mig mere eller mindre øjeblikkeligt, da den blev frigivet som mp3. Senere gav de os Cousins, der virkede som en sjov lille småpunket sang - men måske ikke meget mere end det. Når den høres i kontekst, folder den sig imidlertid ud og viser, at den kan blive dette års A-Punk.

Hele albummet kan stadig streames på bandets MySpace og på deres hjemmeside. Contra er ude på mandag. Køb det og bliv styrket mod vinterkulden.

MP3: Vampire Weekend - Horchata

/Martin

2 kommentarer:

Peter sagde ...

Jeg glæder mig ustyrligt meget til det album, så meget at jeg vil vente med at lytte til det, på nær altså Horchata som har været i heftig rotation siden den blev offentliggjort til download.

iknowthenervouswalking sagde ...

jeg må hellere ud og købe det imorgen!