Börneblogger update

Kjære læsere.

Börneblogger Martin er i øjeblikket i gang med at finde sig til rette i en ny lejlighed, og den midlertidige mangel på internet har gjort det svært at opdatere på siden. Vi lover dog højt og helligt, at vi nok skal blive bedre til at komme med nye indlæg i fremtiden.

Tak for jeres tålmodighed!

... Og da Foals er offentliggjort i både København (Loppen) og Århus (Train), vedlægger vi denne lille video fra CMJ:



(i øvrigt sjovt det lige blev Train, der hev Foals op af hatten... Her ser vi det første tydelige eksempel på, at de gerne vil ændre deres profil - og et tydeligt eksempel på Alexander Nitzes bookingrolle)

/Martin

Roskilde fevaaar!

Roskilde Festival har i denne uge endnu engang valgt at lukke op for godteposen. Nu er de elektroniske indie poppere i The Notwist og math rock-hovederne i Battles blevet offentliggjort, og kan dermed sammen med Yeasayer, Holy Fuck, Radiohead, Band of Horses, Efterklang og My Bloody Valentine tilføjes til listen: ”Bands du ikke må gå glip af, lige meget hvor meget gin du har indtaget, og hvor syg du er, fordi vandstanden i dit telt i nat var et godt stykke over de 40 cm.”

Mp3: The Notwist - One With The Freaks fra albummet "Neon Golden" (2002/2003)

Mp3: Battles - Atlas fra albummet "Mirrored" (2007)

Og nårh ja. Slayer kommer forresten også! Optur!

Mp3: Slayer - Disciple

/Camilla

HEALTH til Århus

Rygterne har længe svirret, og nu har vi endelig fået bekræftet det: HEALTH kommer til Århus og nærmere bestemt Musikcaféen d. 22. maj. Opvarmningen bliver odenseanske Plök, der snart drager i studiet. Dermed får det mørke Jylland en aften med dejlig larm - leveret på to vidt forskellige måder.

Og apropos Musikcaféen tilbyder de (selvom de mangler at offentliggøre det på hjemmesiden) minsandten Uppsala-svenskerne Jeniferever den 28. maj - med på programmet er Mimas, der for tiden mixer på deres debutalbum.

Men hov, var der ikke noget andet d. 28. maj? Bor man i København, har man den 28. ingen undskyldning for ikke at befinde sig på Loppen, når Spencer Krug sætter sig igennem.

HEALTH remixes: MySpace

/Martin

Times New Viking + Grand Archives

Rent musikalsk ligger Times New Viking og Grand Archives utrolig langt fra hinanden. De har næsten kun det til fælles, at de begge er dejlige, og at de begge er signet til hver deres gigant inden for indie labels: Hhv. Matador og Sub Pop.

Times New Viking er en Ohio-trio, der er larmende og ægte lo-fi. DIY er nøgleordet, og det er heldigvis charmerende frem for irriterende (om end den anden Börneblogger, Camilla, er uenig med undertegnede) med deres fine melodier, dreng/pige vokal og Jared Phillips' finurlige guitar. De kom frem med deres Dig Yourself-album, der var den første udgivelse i flere år fra det gamle Siltbreeze label (Sebadoh, Guided By Voices m.fl.). I 2008 har de så givet os Rip It Off, der sammen med debutalbummet fra Vampire Weekend har gjort januar til og februar til nogle smukke måneder.

Grand Archives er en helt anden sag. I spidsen har de Mat Brooke, der har været med til at stifte både Carissa's Wierd (stavemåden bevidst!) og ikke mindst Band of Horses. Sidstnævnte forlod han efter debuten Everything All The Time, hvilket var en skam, da hans bidrag til sangskrivningen var savnet på opfølgeren fra 2007.
De startede fire mand med at kalde sig Archives, hvorefter de kort inde i 2007 valgte at ændre det til Grand Archives. Sub Pop viste hurtigt interesse, og med Sleepdriving havde gruppen allerede et halvt hit på nettet. En drømmende sag med simpel guitar og underspillet rytmesektion - og bedst af alt: Fantastiske korarrangementer. Alle fem medlemmer bidrager med sang, og de synger gudskelov alle behageligt.
Den 19. februar udkommer debutalbummet. Det bliver måske (og formentlig) en smule kedeligt, men med garanti en behagelig oplevelse i det små.

MP3: Times New Viking - (My Head) / R.I.P. Allegory
MP3: Grand Archives - Torn Blue Foam Couch (kommer til at åbne albummet)

/Martin

Opkald dit nye band efter kendisser.

Da et uinteressant upcoming band fra London navngav sig Bono Must Die fandt de hurtigt ud af, at dét at opkalde sit band efter en kendis kan have sine fordele. Interessen for bandet med det provokerende navn voksede i hvert fald støt, og det samme gjorde fanbasen... (At de så i sidste ende endte med at blive sagsøgt af selveste hr. U2, og blev tvunget til at ændre navn til det lidt mere anonyme oRPHANS (FKABMD), er selvfølgelig nok ikke ligefrem den lykkelige slutning bandet havde regnet med, men heldigvis stadig fantastisk underholdning for alle os andre.)

Et andet band der har opkaldt sig efter en celeb, er Abe Vigoda. Den ”sande” Abe Vigoda er den nu 86-årige skuespiller, der er mest kendt for sin rolle som Sal Tessio i The Godfather, og for – lidt trist - gentagende gange i 80’erne at blive erklæret død i diverse medier blandt andet i People Magazine, selvom han levede i bedste velgående.
Bandet Abe Vigoda fra Los Angeles er i langt større grad mere anbefalelsesværdigt end Bono Must Die. Hovedsagligt fordi de har talent, og det har de andre ikke. De udgav deres debutalbum ”Kid City" i starten af 2007, og ved gennemlytning af den plade, er det er nemt at forstå, hvorfor de i LA deler noise-pop scenen med støjhovederne i for eksempel HEALTH, No Age og Mika Miko. På deres MySpace-side kan man dog nu lytte til to nyere numre. Det er Dead City/Waste Wilderness og Bear Face. Jeg kan vældig godt lide den skramlende lyd der hersker på ”Kid City”, men disse to numre overgår klart alt der er på pladen og viser langt større alsidighed i sangene end hidtil. Hvis deres fremtidige album kan holde denne høje standard hele vejen igennem, så bliver det i sandhed prægtigt.

Abe Vigoda - All Night and Day fra albummet "Kid City":


Find og download Dead City/Waste Wilderness på denne side

/Camilla

Ikke en nyhed: Iron & Wine + bonus

Iron & Wine har været fremme i længere tid, men det er aldrig for sent at anbefale noget så hyggeligt, som dét South Carolinas Sam Beam formår at fremtrylle. Få sangere formår på så behagelig vis at lyde så nærværende som ham, og få sangere formår så overbevisende at frembringe følelsen af, at de står lige ved siden af én, når man hører dem.
Med The Shepherd's Dog blev Iron & Wine pludselig et fuldt orkester, og udgivelsen viste sig overraskende nok at være et endnu bedre album end den foregående fuldlængde Our Endless Numbered Days, men at der på nuværende tour blev meldt udsolgt på såvel Voxhall som Vega var vel forventet af de færreste.
Og der er bestemt noget i vente for de heldige, der har sikret sig billet til koncerten i København fredag d. 21.: Gårsdagens koncert i Århus var en fryd for ørerne. Med sig på tour har Sam Beam denne gang medlemmer af de gode Calexico, de endnu bedre Califone og de godkendte Lamchop, og alle var velspillende og -syngende, hovedpersonen inklusive (okay, det var kun violinisten, der ellers sang).
Det mest interessante var at høre sangene i nye fortolkninger - de gamle, akustiske med fuldt orkester og de nye i, til tider, mere tålmodige udgaver. Hvis man ikke kan lide lidt jam (som undertegnede), må man væbne sig med tålmodighed i nogle minutter af koncerten, hvis man fanger Sam & co. i København. Men det er det hele værd.

MP3: Iron & Wine - Innocent Bones

... Og for god ordens skyld, når vi nu har nævnt Califone... Ét af de bedste covers de seneste år:

MP3: Califone - The Orchids

Og og og! For de nysgerrige kan originalen af Psychic TV høres lige her.

/Martin

High Places

Man kommer langt som musiker, hvis man har en kendis som fan; således var der nok ikke mange, der kendte til eksistensen af High Places, før Bradford Cox (Deerhunter, Atlas Sound) over for Pitchfork kaldte deres CD-R demo fra 2007 for et af det forgangne års bedste udgivelser (det var i øvrigt også grundet hr. Cox, at mange fik øjnene op for L.A.-duoen No Age). High Places står stadig uden selskab, og de har endnu ikke andet end demoer på CV'et - men 2008 bliver et stort år for Brooklyn-duoen.

De har en vis lighed med Beach House (som i øvrigt snart udgiver opfølgeren til deres fantastiske, selvbetitlede debut fra 2006), men hvor førnævnte spiller på det helt igennem triste, er High Places en tand mere upbeat. De formår elegant at underspille det eftertænksomme, men det står stærkt tilbage i hukommelsen efter hver eneste sang. Bradford Cox beskrev musikken som "haunting", og det er uhyre præcist.

For en anden mærkværdigt løssluppen og alligevel præcis beskrivelse, kan der henvises til forsøget på last.fm:

"High Places channels the spirit of school bus sing-a-longs, back country camping trips, and first prize science fair projects, while conjuring dreams of faraway places through the use of field recordings, contact mics on houshold items, wind instruments and electronic thingamabobs."

Så kan man tænke over den.
Bandet er i øvrigt inviteret til at spille til Midi Fest i Frankrig i slutningen af juli, hvilket formentlig bliver grundlaget for en europæisk tour. Derudover har Deerhunter for nylig tilbudt dem at tage med på tour, så der skulle være nok muligheder for de danske spillesteder til at få dem lokket til.

MP3: High Places - Cosmonaut
MP3: High Places - Head Spins
MP3: High Places - New Grace
MP3: High Places - Shared Islands

/Martin