onsdag den 30. september 2009

Nyt fra Los Campesinos! - indlæg nr. 200

Jeg blev ikke blæst væk den første gang, jeg lyttede til walisiske Los Campesinos!. En voldsom hype omgav den unge gruppe lige fra deres EP Sticking Fingers Into Sockets fra 2007, og jeg havde næsten besluttet at se dem på VoxHall januar 2008 - før jeg overhovedet havde hørt EP'en. Koncerten blev dog aflyst, og jeg ventede til debutalbummet Hold On Now, Youngster... med at lytte til dem. Jeg var forholdsvis imponeret og kunne høre visse kvaliteter ved det, men overvældet var jeg ikke. Jeg blev stærkt tiltrukket af sangerinden Aleks' stemme, medens sanger Gareth virkede en smule irriterende. Albummet forblev en blandet landhandel.

Blot otte måneder senere, i oktober samme år, udgav de så deres andet album We Are Beautiful, We Are Doomed. Efter første album er det svært at sige, hvad der fik mig til at opsøge opfølgeren, men den viste sig meget hurtigt at passe fantastisk til efteråret. Som på første album var der også her megen ironi at hente i teksterne - men en selvironi der blot fungerede som et ekstra lag for de velskrevne tekster. Kompositionerne var også markant stærkere, ligesom sanger Gareth havde skruet en anelse ned for anstrengelserne - ment i absolut positiv forstand.

Aleks er desværre gået ud af bandet forud for indspilningerne af det kommende album. Dog for at hellige sig studierne så det er svært at bebrejde hende. Gareths søster Kim er til gengæld tiltrådt, og de seks Campesinos skulle gerne have et album til os i første halvdel af det nye år. De har tidligere udtalt, at det nye album bliver 'mørkere', hvilket altid er svært at forholde sig til. Nu har de imidlertid sluppet en mp3 løs, der giver os en idé om, hvad vi kan forvente, og det er bestemt ikke skuffende. Dette mørkere element klæder i høj grad waliserne - faktisk i overraskende høj grad. Det er ofte farligt at tale om, at et band er modnet, men der er i hvert fald ikke gået dad rock i den.
Sangens titel er lige så lang som mange af deres gamle, men denne har næsten en metakommentar gemt i sig: The Sea Is a Good Place to Think of the Future. Det er svært at benægte. Der er næsten noget åbenlyst i titlen, der skriger på at blive indset. Og alt imens Gareth måske ikke skriger i bogstaveligste forstand, som han tidligere har gjort, skriger han denne sandhed ganske højt.

MP3: Los Campesinos! - The Sea Is a Good Place to Think of the Future

/Martin

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hey Martin

Tilykke med nummer 200.
Jeg kan simpelthen ikke finde en årsag til at kunne udstå Los Camp! - Har ikke fundet en årsag, et nummer.

Til gengæld hørte jeg dem på Øya 2008. Det var forfærdeligt, udynamisk, forladt for ironisk distance osv.

Simon